Zefanias 2:15

Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte: “Jeg og ellers ingen.” Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den, håner med Fløjt og Hånd.

Bibelen (Dansk)

In The King James Version

This is the rejoicing city that dwelt carelessly, that said in her heart, I am, and there is none beside me: how is she become a desolation, a place for beasts to lie down in! every one that passeth by her shall hiss, and wag his hand.

In Context

14Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen på Tærsklen.

Read all of Zefanias 2

Cross References

1 Kings 9:7så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,

Psalms 52:6Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Isaiah 14:4skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst!

Isaiah 32:9Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

Isaiah 47:8Så hør nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i Hjertet: “Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke, ej kende til Barnløshed.”

Jeremiah 19:8Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der kommer forbi, skal grue og spotte over alle dens Sår.

This Verse In Other Editions

Study Zefanias 2:15