Jakob 3
1Mine Brødre! Ikke Mange blive Lærere, eftersom I vide, at vi skulle faa større Ansvar!
2Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde det hele Legeme i Tømme.
3Se, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, forat de skulle adlyde os, og vi vende deres hele Legeme.
4Se, ogsaa Skibene, som ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Hu vil hen.
5Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storlig. Se, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer, den, som besmitter det hele Legeme og optænder Livets Løb og er optændt af Helvede.
7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, bliver tæmmet og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;
8men Tungen kan intet Menneske tæmme, — et ustyrligt Onde, fuld af dødelig Gift.
9Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere skabte efter Guds Lignelse.
10Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! Dette bør ikke saa være.
11Kan en Kilde af det samme Væld udgyde sødt og bittert Vand?
12Kan et Figentræ, mine Brødre, bære Oliver, eller et Vintræ Figen? Saaledes kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
13Hvo er viis og forstandig iblandt eder? Han vise ved god Omgjængelelse sine Gjerninger i Visdommens Sagtmodighed!
14Men have I bitter Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke mod Sandheden!
15Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, naturlig, djævelsk;
16thi hvor der er Nid og Trætte, der er Forvirring og alt Ondt.
17Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter upartisk og uden Skrømt.
18Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.