Jakob 4
1Hvoraf kommer saa megen Krig og Strid iblandt eder? Er det ikke heraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2I begjære, og I have ikke; I slaa ihjel og bære Nid, og I kunne ikke faa; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede;
3I beder, og I faa ikke, fordi I bedelide, for at kunne fortære det i eders Vellyster.
4I Horkarle og Horkvinder! Vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fiendskab? Hvo der da vil være Verdens Ven, bliver Guds Fiende.
5Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som bor i os, begjærer han Avind? Tvertimod, han giver større Naade.
6Derfor siger Skriften: Gud staar de Hoffærdige imod, men giver de Ydmyge Naade.
7Værer derfor Gud underdanige! Staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder!
8Holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og lutrer Hjerterne, I Tvesindede!
9Føler eders Elendighed, og sørger og græder! Eders latter vendes til Sorg, og Glæden til Bedrøvelse!
10Ydmyger eder for Herren, saa skal han opnøie eder!
11Teler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo der taler ilde om sin Broder og dømmer sin BRoder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men Dommer.
12Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og til at fordærve; hvo er da du, som dømmer din Næste!
13Nu vel, I, som sige: Idag eller imorgen ville vi drage til den eller den Stad og blive der eet Aar og kjøbslaa og vinde,
14I, so ikke vide, hvad imorgen skal ske! Thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som en liden Tid er tilsyne, men derefter forsvinder.
15Istedetforat I skulde sig: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller hint.
16Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
17Hvo der altsaa ved at gjøre Godt og ikke gjør det, for ham er det Synd.