Job 39:6
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
In The King James Version
Whose house I have made the wilderness, and the barren land his dwellings.
In Context
5Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
7Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
Cross References
Deuteronomy 29:23Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed;
Psalms 107:34et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
Jeremiah 17:6Og han skal være som den enlige paa den øde Mark og skal ikke se, at der kommer godt; men han skal bo paa de forbrændte Steder i Ørken, i et Saltland, som ikke kan bebos.
Hosea 8:9Thi de droge op til Assyrien som et Vildæsel, der gaar sine egne Veje; Efraim tingede om Elskov.