1. Johannes 3
1Ser, hvor stor en Kjærlighed Faderen har bevist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden ikke os, fordi den ikke kjender ham.
2I Elskelige! Nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
3Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
4Hver den, som gjør Synd, begaar og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
5Og I vide, at han er aabenbaret for at borttage vore Synder, og der er ikke Synd i ham.
6Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke seet ham, ei heller kjendt ham.
7Mine Børn! Ingen forføre eder! Hvo der gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
8Hvo der gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.
9Hver den, som er født af Gud, gjør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
10Derved ere Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller den, som ikke elsker sin Broder.
11Thi dette er det Budskab, I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
12ikke som Ka’in var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
13Forundrer eder ikke, mine Brødre, om Verden hader eder!
14Vi vide, at vi ere gangne over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
15Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber har det evige Liv blivende i sig.
16Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os. Ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
17Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham?
18Mine Børn! Lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed!
19Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunn vi still vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn;
20thi om Hjertet fordømmer os, er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.
21I Elskelige! Dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud.
22og hvad vi bede om, det faa vi af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
23Og dette er hans Bud, at vi skulle tro paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, som han bød os.
24Og den, som holder hans Bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han har givet os.