2. Johannes 1
1Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa Alle, som have erkjendt Sandheden,
2for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid:
3Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesus Christus, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed!
4Jeg er bleven meget glad over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes, som vi have faaet Befaling af Faderen.
5Og nu beder jeg dig, Frue, ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi have fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
6Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
7Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus at være kommen i Kjødet. Denne er Forføreren og Antichristen.
8Giver Agt paa eder selv, forat vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men faa fuld Løn!
9Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lære, har ikke Gud; den som bliver i Christi Lære, han har baade Faderen og Sønnen.
10Dersom Nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, saa modtager ham ikke i eders Hus og byder ham ikke velkommen!
11Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gjerninger.
12Endskjønt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtlig med eder, forat vor Glæde maa vorde fuldkommen.
13Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen.