2. Tessaloniker 2
1Men vi bede eder, Brødre, angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Samling til ham,
2at I ikke straks lade eder forstyrre i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand eller ved ngoet Ord eller ved noget Brev, som var det fra os, som om Christi Dag var forhaanden,
3Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade! Thi først maa jo Frafaldet komme, og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,
4han, som sætter sig op imod og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Helligt, saa han sætter sig i Guds Tempel som Gud og udgiver sig for at være Gud.
5Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
6Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, forat han skal aabenbares i sin Tid.
7Thi Uretfærdighedens Hennelighed er allerede virksom, kun at den, som nu holder ham tilbage, ryddes af Veien,
8og da skal den Uretfærdige aabenbares, hvem Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses Aabengjørelse,
9hvis Tilkommelse sker efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger
10og med al Uretfærdighedens Forførelse blandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til sin Frelse. [ 1182]
11Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, forat de skulle tro Løgnen,
12forat alle de skulle dømmes, som ikke have troet Sandheden, men havt Velbehag i Uretfærdigheden.
13Men vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, af Herren elskede Brødre, fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro,
14hvortil han har kaldt eder ved vort Evangelium, til at vinde vor Herres Jesu Christi Herlighed.
15Derfor, Brødre, staar faste og holder hart ved de Lærdomme, som I have lært, det være nu ved vor Tale eller vort Brev!
16Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade,
17han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Tale og Gjerning!