Nahums bok 2
1S E der paa Bjergene dens Fødder, som bringer godt Budskab, som forkynder Fred! Hold dine Fester, Juda, betal dine Løfter! Thi de Ugudelige skulle ikke mere trænge ind i dig, de ere alle udryddede.
2En Adspreder drager op imod dig; vogt Fæstningen, sku ud paa Veien, styrk Lænderne, gjør din KRaft saare stærk!
3Thi Herren bringer Jakobs Høihed tilbage ligesom Israels Høihed, thi Plyndrere have plyndret dem og fordærvet deres Vinranker.
4Hans Vældiges Skjolde ere rødfargede, Heltene ere klædte i Skarlagen, Vognene i flammende Staal paa den Dag, han stiller dem op, og Spydene svinges.
5Paa Gaderne rase Vognene afsted, de styrte frem over Torvene; de ere som Blus at se til, som Lyn fare de frem.
6Han kommer sine Ypperlige i Hu, de snuble under sin Gang, de haste hen til dets Mur, men Skjoldtaget er reist.
7Portene ud imod Floderne blive opladte, og Paladset forgaar af Angest.
8Og det staar fast: Hun bliver blottet, ført bort, og hendes Piger kurre som Duer og slaa sig for sit Bryst.
9Og Ninive er som en Dam, fuld af Vand, lige fra de Dage, det blev til. Men de fly. Stanser, stanser! Men Ingen vender sig om.
10Røver Sølv, røver Guld! Thi der er ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af allehaande kostelige Ting!
11Tomt og tømmet og udtømt! — og smeltet Hjerte og vaklende Knæ og Veer i alle Lænder, og alles Ansigter ere blussende røde.
12Hvor er nu Løvernes Blig, Ædepladsen for de unge Løver, der, hvor Løven og Løvinden gik og Løvens Unge, og der var Ingen, som forfærdede dem, —
13Løven, som sønderrev nok for sine Unger og kvalte for sine Løvinder og fyldte sine Huler med Rov og sine Boliger med det Sønderrevne?
14Se, jeg vil til dig, siger Herren, Hærskarernes Gud, og jeg vil brænde dine Vigne, saa de gaa op i Røg, og dine unge Løver skal Sverd fortære; og jeg vil udrydde dit Rov af Jorden, og dine Sendebuds Røst skal ikke høres mere.