Paulus' brev til Titus 1
1Paulus, Guds Tjener og Jesu Christi Apostel til at fremme Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af den Sandhed, som er til Gudfrygtighed,
2i Haab om det evige Liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet fra evige Tider,
3men nu i sin Tid har han aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor Frelsers, Befaling,
4til Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed, [ 1191] Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser!
5Derfor lod jeg dig tilbage paa Kreta, at du skulde bringe i Orden, hvad der fattedes, og indsætte Ældste i enhver Stad, som jeg bød dig,
6om Nogen er ustraffelig, een Kvindes Mand, har troende Børn, der ikke ere berygtede for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
7Thi det bør en Biskop at være ustraffelig som en Guds Husholder, ikke egenkjærlig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til at slaa, ikke til slet Vinding,
8men gjæstfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, afholdende,
9holdende fast ved det troværdige Ord efter Undervisningen, forat han kan være dygtig til baade at formane ved den sunde Lære og at overbevise dem, som sige imod.
10Thi der er Mange, som ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, især de af Omskjærelsen,
11paa hvem man bør stoppe Munden; thi de forstyrre hele Huse, idet de lære, hvad der er utilbørligt, for slet Vindings Skyld.
12En af dem, deres agen Profet, har sagt: Kreterne ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge.
13Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor straffe du dem strengt, forat de maa blive sunde i Troen
14og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden!
15Alt er vel rent for de Rene; men for de Besmittede og Vantro er Intet rent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
16De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, idet de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.