2. Peter 2
1Men der var og falske Profeter blandt Folket, ligesom der og blandt eder skal komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Kjætterier og fornegte den Herre, som har kjøbt dem, og føre over sig selv en hastig Fordærvelse.
2Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
3Og af Gjerrighed skulle de med opdigtede Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem er alt længe virksom, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
4Thi naar Gud ikke sparede Engle, som syndede, men nedstyrtede de dem til Helvede og overgav dem i Mørkets Lænker til at forsvares til Dommen,
5og naar han ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, da han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
6og naar han lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Eksempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudelig,
7og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes ved de Ugudeliges uterlige Omgjængelse,
8(thi medens denne Retfærdige boede iblandt dem, ængstede han sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saa og hørte),
9da ved Herren ogsaa at udfri de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
10men mest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, hæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
11da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom mod dem for Herren.
12Men som ufornuftige, sanselige Dyr, der ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle disse, idet de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i sin egen Fordærvelse
13og faa Uretfærdigheds Løn. Sin Lyst finde de i dagligt Vellevnet; Skampletter og en Skjændsel ere de; de svælge i sine Bedragelser, naar de fraadse med eder;
14de have Øine, som ere fulde af Horeri og ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Gjerrighed; de ere Forbandelsens Børn;
15de have forladt den rette Vei og fare vild; de have fulgt Bileams, Beors Søns, Vei, som elskede Uretfærdigheds Løn,
16men blev overbevist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talte med menneskelig Røst, forhindrede Profetens Daarlighed.
17Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
18Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødelig Lyster, ved Uterligheder dem, som virkelig vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
19idet de love dem Frihed, endskjønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.
20Thi dersom de, efterat de have undflyet Verdens Besmittelser ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og blive overvundne, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
21Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de efter at have erkjendt den have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overgivet.
22Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var tvættet, til skiden Søle.