2. Peter 1
1Simon Peter, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro, som vi, ved vor Guds og Frelsers Jesu Christi Retfærdighed:
2Naade og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Guds og Jesu, vor Herres, Erkjendelse!
3Efterdi hans guddommelige Magt har skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved Erkjendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
4ved hvilke de saare store og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, forat I ved disse skulle blive delagtige i den guddomelige Natur, idet I fly den Fordærvelse, som formedelst Begjærlighed er i Verden,
5saa anvender al Flig just herpaa, og viser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,
6men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle!
8Thi naar disse Ting findes hos eder og det i rigeligt Maal, lade de eder ikke blive uvirksomme eller ufrugtbate i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
9Thi den, hos hvem de ikke findes, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
10Anvender derfor, Brødre, des mere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse! Thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde falde.
11Thi saaledes skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelses Jesu Christi evige Rige.
12Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om derre, endskjøndt I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er forhaanden hos eder.
13Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i denne Hytte,
14da jeg ved, at min Hyttes Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig.
15Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan bringe eder dette i Erindring.
16Thi vi fulgte ikke klogtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Herlighed.
17Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst kom til ham fra den høie Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg har Velbehag.
18Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, da vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
19Og vi have det profetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel i at give Agt derpaa som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstaaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,
20idet I ført og fremst vide dette, at ingen Profeti i Skriften er af egen Udlæggelse;
21thi ingensinde er nogen Profeti fremført af menneskelig Vilje, men de hellige Guds Mænd talte, drevne af den Hellig-Aand.