Haggais bok 2
1I den syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saalydende:
2Sig dog til Serubabel, Sealtiels Søn, Judas Statholder, og til Josva, Jehozadaks Søn, Ypperstepresten, og til det, som er tilovers af Folket:
3Hvem iblandt eder, der ere blevne tilovers, er der, som har seet dette Hus i dets første Herlighed? Og hvordan se I det nu? Er ikke dette som intet i Eders Øine?
4Dog, vær nu frimodig, Serubabel, siger Herren, og vær frimodig, Josva, Jehozadaks Søn, du Yppersteprest, og vær frimodigt, alt Landets Folk, siger Herren, og arbeider! Thi jeg er med eder, siger Herren, Hærskarernes Gud,
5med den Pakts Ord, som jeg sluttede med eder, da I droge ud af Ægypten, og min Aand bliver midt iblandt eder; frygter ikke!
6Thi saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Endnu en Gang, om en liden Stund, saa ryster jeg Himmelen og Jorden og Havet og det Tørre.
7Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes kostelige Skatte skulle komme, og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger Herren, Hærskarernes Gud.
8Mig hører Sølvet, og mig hører Guldet til, siger Herren, Hærskarernes Gud.
9Dette sidste Huses Herlighed skal vorde større end det førstes, siger Herren, Hærskarernes Gud; og paa dette Sted vil jeg give Fred, siger Herren, Hærskarernes Gud.
10Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned i Darius’s andet Aar kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saalydende:
11Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Spørg dog Presterne om Loven og sig:
12Se, om Nogen bærer helligt Kjød i sit Klædebons Flig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget Kogt eller ved Vin eller ved Olje eller ved noget Slags Mad, bliver det da helligt? Og Presterne svarede og sagde: Nei.
13Og Haggaj sagde: Om En, som er uren ved Lig, rører ved alt dette, bliver det da urent? Og Presterne svarede og sagde: Ja, det bliver urent.
14Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Aasyn, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gjerning; og hvad de ofre der, det er urent.
15Og nu, giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend man lagde Sten paa Sten i Herrens Tempel!
16Kom man i den Tid til en Korndynge paa tyve Maal, saa blev det ti; kom man til Persekarret for at øse femti Spand, saa blev det tyve.
17Jeg slog eder med Brand og med Vissenhed i Kornet og med Hagel, al eders Hænders Gjerning; men I vendte eder ikke til mig, siger Herren.
18Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned lige til den Dag, da Herrens Tempel blev grunnlagt! Giver Agt!
19Er der endnu Sæd i Kornboden? End ikke Vinstokken og Figentræet og Granattræet og Oljetræet have baaret Noget. Fraa denne Dag af vil jeg velsigne.
20Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saalydende:
21Sig til Serubabel, Judas Statholder: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
22og jeg vil omstyrte Kongerigers Troner og tilintetgjøre Folkenes Rigers Styrke, og jeg vil omstyrte Vogne og dem, som kjøre paa dem, og Heste skulle styrte, og de, som ride paa dem, den Ene ved den Andens Sverd.
23Paa den Dag, siger Herren, Herskarernes Gud, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealtiels Søn, min Tjener, siger Herren, og gjøre med dig som med en Signetring; thi dig har jeg udvalgt, siger Herren, Hærskarernes Gud. ↑ paa Alteret; Esr. 3, 3