Sakarjas bok 1
1I den ottende Maaned i Darius’s andet Aar kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Søn af Berekias, Søn af Iddo, saalydende:
2Vred har Herren været paa eders Fædre, ja vred.
3Og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Vender om til mig, siger Herren, Hærskarernes Gud, saa vil jeg vende om til eder, siger Herren, Hærskarernes Gud.
4Værer ikke som eders Fædre, til hvem de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Vender dog om fra eders onde Veie og eders onde Idrætter! Men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
5Eders Fædre, hvor ere de? Og Profeterene, kunne de leve til evig Tid?
6Dog, mine Ord og mine Beslutninger, som jeg bød mine Tjenere Profeterne at forkynde, have de ikke naaet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Som Herren, Hærskarernes Gud, havde isinde at gjøre mod os efter vore Veier og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort med os?
7Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius’s andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Søn af Berekias, Søn af Iddo, saalydende:
8Jeg saa om Natten, og se, en Mand red paa en rød Hest, og han holdt stille blandt Myrtetræerne i Dalgrunden; og bag ham var der røde, blakke og hvide Heste.
9Da sagde jeg: Hvad er dette, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad dette er.
10Da tog Manden, som holdt stille blandt Myrtetræerne, tilorde og sagde: Dette er dem, som Herren har sendt til at drage omkring paa Jorden.
11Og de svarede Herrens Engel, som holdt stille blandt Myrtetræerne, og sagde: Vi have draget omkring paa Jorden, og se, hele Jorden sidder i Ro og er stille.
12Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre, Hærskarernes Gud! Hvor længe vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, som du har været vred paa ny i sytti Aar?
13Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, gode Ord, trøstelige Ord.
14Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Jeg er nidkjær for Jerusalem og for Zion, saare nidkjær.
15og vred, saare vred er jeg paa de trygge Hedningefolk; thi jeg var kund lidt vred, men de hjalp til Ulykken.
16Derfor, saa siger Herren: Jeg vender om til Jerusalem med Barmhjertighed; mit Hus skal bygges i det, siger Herren, Hærskarernes Gud, og Maalesnor skal udstrækkes over Jerusalem.
17Raab fremdeles og sig: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Endnu skulle mine Stæder flyde over af Godt, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.