Malakis bok 1
1Herrens Ords Udsagn til Israel ved Malakias.
2Jeg kar elsket eder, siger Herren. Og I sige: Hvori har du elsket os? Er ikke Esau Broder til Jakob? siger Herren; dog har jeg elsker Hakob,
3men Esau har jeg hadet, og jeg har gjort hans Bjerge til en Ørken og hans Arv til Bolig for Ørkenens Schakaler.
4Naar Edom siger: Vi ere knuste, men vi skulle atter opbygge Ruinerne, da siger Herren, Hærskarernes Gud, saaledes: De skulle bygge, men jeg skal nedrive, og man skal kalde dem Ugudeligheds Land og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig Tid,
5og eders Øine skulle se det, og I skulle sige: Herren er stor over Israels Landemærke.
6En Søn ærer sin Fader, og en Tjener sin Herre; er jeg nu Fader, hvor er da min Ære, og er jeg herre, hvor er da min Frygt? siger Herren, Hærskarernes Gud, til eder, I Prester, som foragte mit Navn. Og I sige: Hvorved have vi foragtet dit Navn?
7Ved at bringe besmittet Mad paa mit Alter. Og I sige: Hvormed have vi besmittet dig? Ved at sige: Herrens Bord er foragteligt,
8og naar I bringe et blindt Dyr til at ofres, er der intet Ondt deri, og naar I bringe et halt og et sygt, er der intet Ondt deri. Bring det dog frem for din Stadtholder! Mon han vil finde Behag i dig, eller mon han vil tage naadig imod dig? siger Herren, Hærskarernes Gud.
9Saa bønfalder dog Gud, at han maa vorde os naadig! Af eders Haand er dette skeet, — vil han for eders Skyld være naadig? siger Herren, Hærskarernes Gud.
10Gud der dog var En iblandt eder, som vilde lukke Dørene, forat I ikke skulle gjøre Ild paa mit Alter uden Nytte! Jeg har ingen Lyst til eder, siger Herren, Hærskarernes Gud, [ 941] og Offergave fra eders Haand behager mig ikke.
11Thi fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang skal mit Navn vorde stort iblandt Hedningefolkene, og paa ethvert Sted skal der brændes Røgelse og frembæres Offergave for mit Navn, ren Offergave; thi stort skal mit Navn vorde bøandt Folkene siger Herren, Hærskarernes Gud.
12Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord er besmittet, og hvad der kommer ind til det, Maden paa det, er foragteligt.
13Og I sige: Se, hvilken Møie! Og I blæse ad det, siger Herren, Hærskarernes Gud, og I bringe, hvad der er røvet, og hvad der er halt, og hvad der er sygt, og I bringe det som Offergave; skulde Saaadant fra eders Haand behage mig? siger Herren.
14Og forbandet være den, der handlet svigagtig, endog der er Handyr i hans Hjord, og den, som gjør Løfte og dog ofrer et Hundyr, som har Lyde, til Herren; thi en stor Konge er jeg, siger Herren, Hærskarernes Gud, og mit Navn er forfærdeligt blandt Folkene.