Malakis bok 2
1O G nu til eder dette Bud, I Prester!
2Dersom I ikke høre, og dersom I ikke lægge det paa Hjerte, saa I give mit Navn Ære, siger Herren, Hærskarernes Gud, saa vil jeg sende Forbandelsen mod eder og forbande eders Velsignelser; jeg har ogsaa forbandet dem, fordi I ikke lægge det paa Hjerte.
3Se, jeg forbander Sæden for eder og kaster Møg paa eders Ansigter, eders Høitiders Møg; og man skal bringe eder hen til den.
4Og I skulle kjende, at jeg har sendt eder dette Bud, forat det skal være min Pakt med Levi, siger Herren, Hærskarernes Gud.
5Min Pakt var med ham, Livet og Freden, og jeg gav ham dem til Frygt, og han frygtede mig, og for mit Navn var han forfærdet.
6Sandheds Lov var i hans Mund, og Uret blev ikke funden paa hans Læber; i Fred og i Redelighed vandrede han med mig, og Mange omvendte han fra Misgjernng.
7Thi en Prests Læber skulle bevare Kundskab, og Lov skal man søge af hans Mund; thi Herrens, Hærskarernes Guds, Sendebud er han.
8Men I ere afvegne fra Veien, have bragt Mange til at støde an mod Loven; I have fordærvet Levis Pakt, siger Herren, Hærskarernes Gud.
9Derfor har ogsaa jeg gjort eder foragtede og ringe for alt Folket, fordi I ikke bevare mine Veie, men anse Personer i Loven.
10Have vi ikke allesammen een Fader? Har ikke een Gud skabt os? Hvorfor handle vi da troløst, den Ene mod den Anden, saa vi vanhellige vore Fædres Pakt?
11Juda har handlet troløst, og Vederstyggelighed er øvet i Israel og i Jerusalem; thi Juda har vanhelliget Herrens Helligdom, som han elsker, og har taget en fremmed Guds Datter tilægte.
12For den Mand, som det gjør, udrydde Herren af Jakobs Telte den, som vaage, og den, som svarer, og den, som bringer Offergave frem for Herren, Hærskarernes Gud!
13For det Andet gjøre I ogsaa dette: I dække Herrens Alter med Taarer, med Graad og Suk, saa han ikke mere vender sig til Offergaven, til at modtage noget Velbehageligt af eders Haand.
14Og I sige: Hvorfor? Fordi Herren har været Vidne mellem dig og din Ungdoms Hustru, mod hvem du [ 942] har handlet troløst, endog hun er din Mage og din Pakts Hustru.
15Men har ikke Een gjort det og dog beholdt Aanden? Men hvas gjorde den Ene? Han søgte Guds Sæd; men I skulle tage Vare paa eders Aand, og mod din Ungdoms Hustru være du ikke troløs!
16Thi jeg hader Skilsmisse, siger Herren, Israels Gud; man dækker derved sit Klædebon med Vold, siger Herren, Hærskarernes Gud. Saa tager da Vare paa eders Aand og værer ikke troløse!
17I have trættet Herren med eders Ord, og I sige: Hvorved have vi trættet ham? Ved at sige: Hver den, som gjør Ondt, er god i Herrens Øine, og i dem har han Velbehag, eller: Hvor er Dommens Gud?