Mikas bok 7
1V E mig! Thi det er gaaet mig, som ved Indsamling af Spmmerfrugt, som ved Eftersankning efter Vinhøsten; der er ingen Drue at æde, ingen tidlig Figen, som min Sjæl har Lyst til.
2Den Fromme er forsvunden af Jorden, og en Oprigtig blandt Menneskene findes ikke; allesammen lure de efter Blod, gaa paa Jagt, hver efter sin Broder, med Garn.
3Paa det Onde tage Hænder fat for at gjøre det til Godt; Fyrsten kræver, og Dommeren er villig mod Betaling, og den Store udtaler sin Sjæls Lyst, og saa sno de det sammen.
4Den Bedste af dem er som en Tornebusk, den Oprigtigste værre end en Tornehæk; dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, nu kommer deres Forvirring.
5Tror ikk paa nogen Ven, sætter ikke Lid til nogen Fortrolig! For hende, der ligger ved din Barm, vogte du din Munds Døre!
6Thi en Søn foragter sin Fader, en Datter sætter sig op imod sin Moder, en Svigerdatter mod sin Svigermoder; en Mands Husfolk ere hans Fiender.
7Men jeg vil skue ud efter Herren, bie paa min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
8Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! Naar jeg er falden staar jeg op igjen; naar jeg sidder i Mørket, er Herren Lys for mig.
9Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, — indtil han fører min Sag og skadder min min Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal se med Lyst paa hans Retfærdighed.
10Og min Modstanderinde se det, og Skam bedække hende, som siger til: Hvor er han, Herren, din Gud? Mine Øine skulle se med Lyst paa hende; — nu skal hun blive nedtraadt som Skarn paa Gader.
11Der kommer en Dag, da man skal opbyge dine Mure; den Dag skal Grænsen blive fjern.
12Det er en Dag, da man skal komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder og lige fra Ægypten og indtil Floden og fra Hav til Hav og fra Bjerg til Bjerg.
13Men Landet skal vorde øde for sine Indbyggeres Skyld, for deres Idrætters Skyld.
14Vogt dit Folk med din Stav, din Arvs Hjord, som bor for sig selv i en Skov midt paa Karmel! Lad dem græsse i Basan og Gilead, som i gamle Dage!
15Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade dig se underlige Ting.
16Hedningefolk skulle se det og skamme sig ved al sin Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
17De skulle slikke Støv som Slangen; som Jordens Kryb skulle de gaa bævende frem af sine Borge: til Herren, vor Gud, skulle de skjælvende komme og frygte for dig.
18Hvo er en Gud som du, en Gud, der borttager Misgjerning og gaar Overtrædelse forbi for det, som er tilovers af hans Arv? Han holder ikke evindelig fast ved sin Vrede, thi han har Lyst til Miskundhed.
19Han skal igjen forbarme sig over os, hans skal træde vore Misgjerninger under Fødder. Du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.
20Du skal vise Jakob Trofasthed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra fordums Dage.