Sefanjas bok 3
1Derfor vil Herren sende en stor Straffedom over alle Folk; paa den skulle de Troende vente, efterdi Herren ved den vil omvende Hedningerne og derefter ved de omvende Hedningerne og derefter ved de omvendte Hedninger bringe sit Folk tilbage til sig, saa der af alle Folkeslag paa Jorden og af Israels Levning skal blive een hellig Menighed, i hvis Midte han, Israels Konge, vil bo til dens Frelse, Fryd og Helliggjørelse. V E den Gjenstridige og Besmittede, den voldsomme Stad!
2Den hører ikke paa nogen Røst, tager ikke mod nogen Tugt; til Herren sætter den ikke sin Lid, til sin Gud holder den sig ikke nær.
3Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere Aften-Ulve, de gjemme ikke til om Morgenen;
4dens Profeter ere letfærdige Pralere, troløse Mænd; dens Præster vanhellige, hvad der er helligt, gjøre Vold paa Loven.
5Herren er retfærdig midt i den, han gjør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Dom komme for Lyset, han slaar ikke feil. Men den Uretfærdige kjender ikke til Skam.
6Jeg har utryddet Hedningefolk, deres Murtinder ere ødelagte; jeg har gjort deres Gader øde, saa Ingen gaar igjennem dem; deres Stæder ere hærjede, saa der ingen Mand, inge Indbygger er.
7Jeg sagde: Bare du vil frygte mig, tage mod Tugt; da skal din Bolig ikke blive udryddet, ikke Noget ske af det, jeg har forordnet imod dig. Men de have tværtimod gjort sig Flid for at fordærve alle sine Gjerninger.
8Derfor, bier jeg paa mig, siger Herren, paa den Dag, jeg reiser mig til at gjøre Bytte! Thi min Dom er, at jeg samler Hedningefolk, sanker Riger sammen, udøser min Harme over dem, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkjærheds Ild skal hele Jorden blive fortæret.
9Thi da vil jeg give Folkene andre, rene Læber, forat de allesammen skulle paakalde Herrens Navn, forat de skulle tjene ham endrægtig.
10Fra hin Side Ætiopiens Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som Offergave til mig.
11Paa den Dag skal du ikke skamme dig over alle dine Gjerninger, hvormed du forbrød dig imod mig; thi da vil jeg bortskaffe af din Midte dine stoltelig Jublende, og du skal ikke mere ophøie dig paa mit hellige Bjerg.
12Men jeg vil levne i din Midte et bøiet og tinge, og de skulle tage sin Tilflugt til Herrens Navn.
13Israels Levning skal ikke gjøre [ 927] Uret, og de skulle ikke tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og have Ro, og Ingen skal forfærdede dem.
14Fryd dig saare, Zions Datter! Raab høit, Israel! Glæd dig og fryd dig af fuldt Hjerte, Jerusalems Datter!
15Herren har borttaget dine Straffedomme, har bortryddet dine Fiende; Israels Konge, Herren, er i din Midte, du skal ikke se noget Ondt mere.
16Paa den Dag skal det siges til Jerusalem: Frygt ikke! Zion, lad ei dine Hændet synke!
17Herren, din Gud, er i din Midte, en Vældig, som frelser; han fryder sig over dig med Glæde, han tier i sin Kjærlighed, han jubler over dig med Fryderaab.
18Dem, som ere bedrøvede for Høitidens Skyld, samler jeg; - de ere af dig, Forsmædelse tynger paa dem.
19Se, jeg vil paa den Tid have med alle dem at gjøre, som have plaget dig, og jeg vil frelse det Haltende og sanke den Fordrevne, og jeg vil sætte dem til Pris og til Navnkundighed paa den hele Jord, hvor de ere blevne beskjæmmede.
20Paa den Tid vil jeg føre eder hid, og paa den Tid vil jeg sanke eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til en Pris blandt alle Jordens Folk, naar jeg gjør Ende paa eders Fangenskab for eders Øine, siger Herren.