1. Peter 2
1Aflægger derfor al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2og higer som nyfødte Børn efter den aandelige, uforfalskede Melk, forat I kunne vokse ved den,
3dersom I ellers have smagt, at Herren er god!
4Kommer til ham, den levende Sten, der vel blev forskudt af Mennesker, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5og vorder selv som levende Stene opbyggede til et aandeligt Hus, et helligt Presteskab til at frembære aandelige Offere, velbehagelige for Gud ved Jesus Christus!
6Derfor heder det ogsaa i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar, og hvo der tror paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
7Eder altsaa, som tro, tilhører denne Ære; men for de Vantro er denne Sten som Bydningsmændene forskjøde, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe,
8hvilke idet de ikke tro Ordet, støde an, hvortil de og ere bestemte.
9Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Presteskab, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, forat I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys,
10I, som fordums ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde fundet Barmhjertighed, men nu have funder Barmhjertighed.
11I Elskelige! Jer formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra de kjødelige Lyster, som stride mod Sjælen,
12og lade eders Omgjængelse blandt Hedningerne være god, forat de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne se eders Gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besørgelsens Dag.
13Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, det være nu en Konge som den Ypperste
14eller Befalingsmænd som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men til Ros for dem, som gjøre Godt!
15Thi saaledes er det Guds Vilje, at I ved at gjøre det Gode skulle bringe de daarlige Menneskers Vanhundighed til at tie,
16som de, der ere frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabens Skjul, men som Guds Tjenere.
17Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, Ærer Kongen!
18I Tjenere! Værer eders Herre underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige!
19Thi dette finder Naade, om Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheder, naar ham lider uretfærdighed.
20Thi hvad Ros er det, om I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodig? Men om I, naar I gjøre Godt og lider derfor, ere taalmodige, da finder dette Naade for Gud.
21Thi dertil ere I kaldte, efterdi ogsaa Christus har lidt for os og efterladt os et Eksempel forat I skulle efterfølge hans Fodspor,
22han, som ikke gjorde Synd, og der blev ikke funden Svig i hans Mund.,
23han, som ikke skjendte igjen, da han blev overskjendt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,
24han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, forat vi, afdøde fra Synden, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere lægte.
25Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.