1. Peter 3
1Ligesaa skulle Kvinderne være sine egne Mænd underdanige, forat selv om nogle ikke tro Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Kvindernes Omgjængelse.
2naar de se eders kyske Omgjængelse i Herrens Frygt.
3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og pahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5Thi saaledes prydede ogsaa fordum de hellige Kvinder sig, som haabede paa Gud, og de vare sine egne Mænd underdanige,
6ligesom Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre, og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godet og ikke fyrgte for nogen Rædsel.
7Ligesaa skulle I Mænd leve med eders Hustruer som med den svagere Del med Forstand og bevise dem Ære, da ogsaa de ere Medarbinger til Livets Naadegave, forat eders Bønner ikke skulle forhindres.
8Men endelig, værer alle ligesinnede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige!
9Betaler ikke Ondt med Ondt eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tvertimod velsigner, vidende, at I ere dertil kaldte, at I skulle arve Velsingelse!
10Thi den, som vil elske Livet og se gode Dage, han holde sin Tunge fra Ondt og sine Læber fra at tale Svig,
11han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og jage efter den!
12Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Aasyn er over dem, som gjøre Ondt.
13Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?
14Men om I end lide for Retfærdigheds Skyld, ere I slage; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke, men helliger Gud Herren i eders Hjerter!
15Men værer altid færdige til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
16og haver en god Samvittighed, forat de, der haane eders gode Omgjængelse i Christus, maa beskjæmmes, naar de bagtale eder som Misdædere!
17Thi det er bedre, om det saa er Guds Vilje, at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
18Thi ogsaa Christus led een Gang for Synder, en Retfærdig for Uretfærdige forat han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
19i hvilken han ogsaa gik bort og prædikede for Aanderne, som var i Forvaring,
20som fordum vare gjenstridige, da Guds Langmodighed ventede i Noahs Dage, da Arken blev bygget, i hvilken fraa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste ved Vand,
21hvis Modbillede, Daaben, nu frelser os, hvilken ikke er Renselse fra Kjædets Urenhed, men en god Samvittigheds Pakt med Gud ved Jesu Christi Opstandelse,
23som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, idet Engle og Magter og Kræfter ere ham underlagte.