1. Peter 5
1D E Ældste blandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Christi Lidelser, som den, der og har Del i den Herlighed, som skal aabenbares;
2Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn med den, ikke af Tvang, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men af villigt Hjerte,
3ikke som de, der ville herske over Menighederne, men som de, der blive Mønstre for Hjorden!
4Og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Ærens uforvisnelige Krans.
5Værer, I Unge, ligesaa de Ældste underdanige! Værer alle hverandre underdanige og ifører eder Ydmyghed! Thi Gud staar de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6Ydmyger eder derfor under Guds vældige Haand, forat han maa ophøie eder i sin Tid!
7Kaster al eders Sorg paa ham! Thi han har Omhu for eder.
8Værer ædrue, vaagner! Thi eders Modstander Djævelen gaar omkring som en brølende Løve og søger, hvem han kan opsluge.
9Staar ham imod, faste i Troen, eftersom I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden!
10Men al Naades Gud, som har kaldt os efter en kort Tids Lidelse til sin evige Herlighed i Christus Jesus, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
11Ham være Æren og Magten i al Evighed! Amen.
12Med Silvanus, den trofaste Broder (det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til, idet jeg formaner og vidner, at dette er Guds sande Naade, i hvilken I staa.
13Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser eder, ligesaa Markus, min Søn.
14Hilser hverandre med kjærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Christus Jesus! Amen.