Amos' bok 5
1Hører dette Ord, en Klagesang, som jeg istemmer over eder, o Israels Hus!
2Hun er falden, skal ikke reise sig mere, Jomfruen Israel; hun er kastet ned paa sin Jord, der er Ingen, som reiser hende op.
3Thi saa siger den Herre Herre: Den Stad, af hvilken Tusinde drage ud, skal beholde Hundrede tilovers, og den, af hvilken Hundrede drage ud, skal beholde Ti tilovers for Israels Hus.
4Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve!
5Søger ikke Betel og kommer ikke til Gilgal og vandrer ikke over til Be’erseba! Thi Gilgal skal blive bortført og Betel komme i Elendighed.
6Søger Herren, saa skulle I leve! Ellers skal han komme over Josefs Hus som en Ild, og den skal fortære, udenat Betel har Nogen, som slukker!
7De, som forvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden! [ 907]
8Han, som skaber Syvstjernen og Orion og omskifter Dødskygge til Morgen og formørker Dag til Nat, han, som kalder paa Havets Vande og øser dem ud over Jorden, — Herren er hans Navn!
9Han, som lader Ødelæggelse lyne frem mod den Stærke og Ødelæggelse komme over den faste Borg!
10De hade i Porten den, som revser, og den, som fører ulastelig Tale, afsky de.
11Derfor, fordi I træde paa den Fattige og tage afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af huggen Sten, men skulle ikke bo i dem, saa have I vel plantet lystelige Vingaarde, men skulle ikke drikke deres Vin.
12This jeg ved det: Mange ere eders Overtrædelser, og talrige eders Synder; I trænge den Retfærdige, tage imod Sonepenge og bøie Retten for de Fattige i Porten.
13Derfor, den, som er klog, han tier i denne Tid; thi det er en ond Tid.
14Søger det Gode og ikke det Onde, forat I maa leve, og saaledes være Herren, Hærskarernes Gud, med eder, som I have sagt.
15Hader det Onde og elsker det Gode og lader Ret staa fast i Porten! Kanskje Herren, Hærskarernes Gud, vil være Josefs Levning naadig.
16Derfor, saa siger Herren, Hærskarernes Gud, Herren: Paa alle Gader skal der være Veklage, og i alle Stræder skal man sige: Ve, ve! Og man skal kalde Agerdyrkeren til Sorg, og til dem, som ere kyndige i Sørgesang, skal man raabe: Veklager!
17Og i alle Vingaarde skal der være Veklage; thi jeg vil gaa midt igjennem dig, siger Herren.
18Ve dem, som stunde efter Herrens Dag! Hvad skulle I da med Herrens Dag? Den er Mørke og ikke Lys,
19som naar En flygter for en Løve, og en Bjørn møder ham, og han kommer ind i sti Hus og støtter sin Haand mod Væggen, og en Slange bider ham.
20Er ikke Herrens Dag Mørke og ikke Lys, bælmørk og uden Skin?
21Jeg hader, foragter eders Fester, og jeg har ikke Behag i eders Festforsamlinger;
22thi om I end ofre mig Brændoffere og Madoffere, finder jeg dog ikke Behag i dem, og Takofferne af eders Gjødkalve ser jeg ikke paa.
23Bort fra mig med dine Sanges Larm! Dine Harpers Spil vil jeg ikke høre.
24Men Dom skal velte frem som Vande, og Retfærdighed som en altid strømmende Bæk.
25Have I bragt mig Slagtoffere og Madoffere i Ørkenen i firti Aar, o Israels Hus?
26Nei, men I have baaret eders Konges Telt og eders Billeders Stillads, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.
27Og jeg vil føre eder bort i Fangenskab bortenfor Damaskus, siger han, hvis Navn er Herren, Hærskarernes Gud.