Amos' bok 6
4disse, som ligge paa Elfenbens Løibænke og dovne sig paa sine Leier, og som æde Lam af Hjorde og Kalve fra Gjødstien,
5som synge Tøv til Harpens Lyd og have optænkt sig Strengeleg, ligesom David,
6som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olje, men ikke sørge over Josegs Skade.
7Derfor skulle de ny vandre ud af Landet fremst blandt de Bortvandrende, og med Skraalet af dem, som dovne sig, skal det være forbi.
8Den Herre Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Hærskarernes Gud: Jeg afskyr Jakobs Stolthed og hader hans Paladser, og jeg vil overgive Staden og Alt, hvad der er i den.
9Og det skal ske, om ti Mænd blive tilovers i eet Hus, daa skulle de dø.
10Og en Mands nærmeste Slægtning, som skal brænde ham, skal tage ham for at bære Benene ud af Huset, og han skal sige til den, som er i Husets inderste Krog: Er der endnu Nogen hos dig? Da skal han sige: Hys! Herrens Navn maa ikke nævnes!
11Thi se, Herren byder, og man slaar det store Hus, saa det synker i Grus, og det lille Hus, saa det revner.
12Mon Heste løbe paa Klippen, eller pløier man den med Okser? — siden I have forvendt Ret til en Giftplante og Retfærdigheds Frugt til Malurt.
13I, som glæde eder over, hvad der ikke er til, som sige: Er det ikke ved vor Styrke, vi have skaffet os Vælde?
14Thi se, jeg opreiser et Folk mod eder, Israels Hus, siger Herren, Hærskarernes Gud, og de skulle trænge eder fra Egnen henimod Hamat indtil den øde Marks Bæk.