Amos' bok 8
1Saadant lod den Herre Herre mig se: Se, der var en Kurv med moden Frugt.
2Og han sagde: Hvad ser du, Amos? Og jeg sagde: En Kurv med moden Frugt. Da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel; jeg vil ikke mere blive ved at gaa dets Synd forbi.
3Og Paladsets Sange skulle blive til Hyl paa den Dag, siger den Herre Herre; mange ere de døde Kroppe, paa alle Steder kaster man dem hen i Stilhed.
4Hører dette, I, som hige efter at opsluge den Fattige og gjøre Ende paa de Sagtmodige i Landet,
5idet I sige: Naar vil Nymaanen være forbi, saa vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, saa vi kunn aabne Kornoplaget for at gjøre Efaen liden og Sekelen stor og forfalske Vegten
6og kjøbe de Ringe for Penge og den Fattige for et Par Sko og sælge Affald af Korn?
7Herren har svoret ved Jakobs Stolthed: Jeg skal til evig Tid ikke glemme alle deres Gjerninger.
8Skal ikke herover Jorden bæve, og hver den, som bor paa den, sørge, og hele Jorden stige som Strømmen og drives i Veiret og sænkes som Ægyptens Strøm?
9Og det skal ske paa den Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen gaa ned om Middagen og gjøre det mørkt for Jorden ved høilys Dag.
10Og jeg vil omskifte eders Høitider til Sorg og alle eders Sange til Veklage, og jeg vil bringe Sæk over alle Lænder og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil gjøre Folket til idel Sorg, som over en eenbaaren Søn, og gjøre dets Ende som en bitter Dag.
11Se, Dage komme, siger den Herre Herre, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød og ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord.
12Og de skulle vanke om fra Hav til Hav og fra Norden og til Østen; de skulle fare omkring for at søge efter Herrens Ord, men de skulle ikke finde det.
13Paa den Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Mænd vansmægte af Tørst,
14de, som sværge ved Samarias Synd og sige: Saasandt din Gud lever, Dan, og saasandt Be’ersebas Skrik lever! Og de skulle falde og ikke reise sig mere.