Habakkuks bok 1
1Det Udsagn, som Profeten Habakuk skuede.
2Hvor længe, Herre, har jeg raabt, og du hører ikke! Jeg skriger til dig: Vold! — og du frelser ikke.
3Hvorfor lader du mig skue Uret og ser du paa Elendighed? Ødelæggelse og Vold ere for mit Aasyn; der opstaar Kiv, og Trætte reiser sig.
4Derfor er Lov magtesløs, og Ret kommer ikke nogensinde frem; thi Ugudelige omringe den Retfærdige, derfor kommer Retten frem forvendt.
5Ser ud iblandt Folkene og skuer og vorder forfærdede, ja, forfærdede! Thi en Gjerning gjør jeg i eders Dage, — I skulde ikke tro den, naar den blev fortalt.
6Thi se, jeg lader Kaldæerne reise sig, det bistre og hastige Folk, der farer frem saa vide, som Jorden naar, for at tage Boliger i Eie, som ikke høre det til.
7Frygteligt og forfærdeligt er det; fra det selv gaar dets Ret og dets Høihed ud.
8Og lettere end Pardere ere dets Heste og skarpere til at løbe end Aftenens Ulve, og dets Ryttere sprænge frem, dets Ryttere komme fra det Fjerne, flyve som en Ørn, der haster fremt il at æde.
9Alle tilhobe komme de til Voldsgjerning, deres Ansigters Skare er vendt fremad, og det samler Fanger som Sand.
10Og det spotter Konger, og Fyrster ere det til Latter; det ler ad hver Fæstning og dynger Støv op og tager den.
11Saa stryger det afsted som en Vind og farer frem og drager Skyld over sig; dets Kraft er dets Gud.
12Er du ikke fra fordums Tid Herren, min Gud, min Hellige? Vi skulle ikke dø. Herre! Til Dom har du sat det. Du Klippe! Til Straf har du beredt det.
13Du, som er ren af Øine, saa du ikke kan se paa Ondt og ikke formaar at skue hen paa Elendighed! Hvorfor ser du paa Troløse, tier, naar den Ugudelige opsluger den, der er retfærdigere end han?
14Du har jo handlet med Mennesker som med Havets Fiske, som med Krybet, der ingen Herre har!
15Dem alle drager det op med Krog, samler dem i sit Vad og sanker dem i sit Garn; derfor glæder det sig og jubler.
16Derfor ofrer det til sig Vad og brænder Røgelse for sit Garn; thi ved dem er dets Del fed og dets Mad kraftig
17Skal det derfor tømme sit Vad og uafladelig slaa Folkefærd ihjel uden Skaansel?