Habakkuks bok 3
1Bøn af Profeten Habakuk; efter Schigjonot
2Herre, jeg har hørt Tidenden om dig, jeg er forfærdet. Herre, din Gjerning — kald den tillive i Aarenes Midte! I Aarenes Midt kundgjøre du den, i Vrede komme du Forbarmelse i Hu!
3Gud kommer fra Teman, og dens Hellige fra Parans Bjerg, Sela. Hans Pragt dækker Himlene, og Jorden er fuld af hans Herlighed.
4Og en Glans som Solens Lys bryderfrem, Straaler ere ved hans Side, og der er hans Magt skjult.
5Pest gaar frem for hans Aasyn, og Sot følger hans Fodtrin.
6Han staar der og ryster Jorden; han ser og bringer Folkene til at skjælve, og de evige Bjerge sprænges i Stykker, de ældgamle Høie synke sammen; hans Gang er som i ældgammel Tid.
7Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Teltdækkerne i Midjans Land bæve.
8Er mod Flod optændt, o Herre, mod Floder optændt din Vrede, mod Havet din Harme, at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Frelsesvogne?
9Bar, blottet er din Bue, — dine Eder til Stammerne, dit Ord! — Sela. Til Floder kløver du Jorden.
10Bjerge se dig og bæve, Vandstrømme styrte frem; Afgrunden lader sin Røst høre, den opløfter sine Hænder mod det Høie.
11Sol og Maane træde ind i sin Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem for Glansen af dit Spyds Lyn.
12I Harme skrider du hen over Jorden, i Vrede træder du Folkene ned.
13Du drager ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den Ugudeliges Hus, idet du blotter Grundvolden indtil Halsen. Sela.
14Du gjennemborer med hansSpyd Hovederne paa hans Skarer, der storme frem for at adsprede mig, der glæde sig som til at opæde en Elendig i Løn.
15Du farer gjennem Havet med dine Heste, gjennem en Dynge af mange Vande.
16Jeg hørte det; da bævede mit Indre, ved Røsten dirrede mine Læber; der kommer Raaddenhed i mine Ben, og jeg bæver, hvor jeg staar, fordi jeg rolig maa ble paa Nødens Dag, bie paa, at den drager op mod Folket, som skal trænge det.
17Thi Figentræet springer ikke ud, og Vintræerne bære Intet, Oljetræets Frugt slaar feil, og Markerne give ingen Føde; han har udryddet Faarene fra Faarefolden, og der er intet Kvæg i Fæhusene.
18Men jeg vil fryde mig i Herren, jeg vil juble i min Frelses Gud.
19Den Herre Herre er min Kraft, og han gjør mine Fødder som Hindernes og lader mig træde paa mine Høider. Til Sangmesteren, men min Strengeleg.