Habakkuks bok 2
1Paa min Vagt vil jeg staa og stille mig hen paa Varden; og jeg vil skue ud for at se, hvad han vil tale til mig, og hvad jeg skal faa til Svar paa min Anke.
2Og Herren svarede mig og sagde: Skriv Synet op og skriv det tydelig paa Tavlerne, forat man let kan læse det!
3Thi endnu gaar Synet hen imod den bestemte Tid, men det haster mod Enden og lyver ikke. Om det tøver, saa bi efter det! Thi komme skal det, ikke udeblive.
4Se, hoven, ikke jævn er hans Sjæl i ham; men den Retfærdige skal leve ved sin Tro.
5Saa er og Vinen en Troløs; en pralende Mand — han skal ikke blive boende i Ro, han, der har opspilet som Dødsriget sit graadige Svælg, og han er som Døden og bliver ikke mæt, og han sankede til sig alle Folk og samlede til sig alle Folkeslag.
6Skulle ikke disse allesammen fremkomme mod ham med Lignelser og Spotteviser, med Gaader om ham, saa man siger: Ve den, som opdynger, hvad der ikke hører ham til (hvor længe?), og som læsser paa sig Pantegods!
7Skulle ikke uforvarende de reise sig, som skulle pine dig, og de vaagne op, som skulle ruske dig, saa du vorder dem til Rov?
8Thi du har plyndret mange Folkeslag; Alt, hvad der bliver tilovers af Folkene, skal plyndre dig for Menneskenes Blods Skyld og for din Vold mod Jorden, mod Staden og alle dem, der bo i den.
9Ve den, som jager efter skjændig Vinding for sit Hus, for at sætte sit Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Haand.
10Du har lagt Raad op til Skam for dit Hus, lagt Raad op om at gjøre Ende paa mange Folk og syndet imod din egen Sjæl;
11thi Stenen fra Væggen skal skrige, og Bjælken fra Træverket skal svare den.
12Ve den, som bygger en By med Blod og grundlægger en Stad med Uret!
13Se, er det ikke fra Herren, Hærskarernes Gud, at Folkeslag skulle arbeide sig trætte for Ilden, og Folkefærd gjøre sig Møie for Intet?
14Thi Jorden skal fyldes med Kundskab om Herrens Herlighed, som Vandet, der dækker Havets Bund.
15Ve den, som giver sin Næste at drikke, som iskjenker sin grumme Vrede, ja, gjør dem drukne, for at se paa deres Blusel!
16Du bliver mættet med Skam og ikke med Ære; drik ogsaa du og vis dun FOrhud frem! Raden til at tømme Herrens høire Haands Bæger skal komme til dig, og Skjændselsspy komme over din Ære.
17Thi din Vold mod Libanon og Ødelæggelsen over Dyrene, der forfærdede dem, skal falde over dig for Menneskenes Blods Skyld og for din Vold mod Jorden, mod Staden og alle dem, der bo i den.
18Hvad gavner et udskaaret Billede, at dets Mester har udskaaret det? ELler et støbt Billede og en indbildt Lærer, at Billedverkets Mester forlader sig paa det, idet han gjør stumme Afguder?
19Ve den, som siger til Træ: Vaagn op! — til en taus Sten: Vaagn! Skulde den kunne lære? Se, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er slet ingen Aand inden i den.
20Men Herren er i sit hellige Tempel; stille for hans Aasyn, al Jorden!