Første Samuelsbok 2
1O G No’omi havde en Kjending af sin Mand, en mægtig Mand af Elimeleks Slægt, og hans Navn var Boas.
2Og Rut, Moabitinden, sagde til No’omi: Lad mig dog gaa hen paa Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øine jeg finder Naade! Og hun sagde til hende: Gaa, min Datter!
3Og hun gik hen og kom og sankede paa Marken efter Høstfolkene; og det traf sig saa for hende, at det Markstykke tilhørte Boas, som var af Elimeleks Slægt.
4Og se, Boas kom fra Betlehem, og han sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! Og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
5Og Boas sagde til sin Dreng, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne Pige til?
6Og den Dreng, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den unge Moabitinde, som er kommen tilbage med No’omi fra Moabs Land,
7og hun sagde: Lad mig sanke op og samle mellem Kornbaandene efter Høstfolkene! Og hun kom og har staaet her fra imorges lige til nu; hun har kun siddet en liden Stund i Huset.
8Da sagde Boas til Rut: Hør, min Datter! Gaa ikke hen for at sanke paa nogen anden Ager, og du skal heller ikke gaa bort herfra, men holde dig her til mine Piger.
9Se efter den Mark, som bliver afhøstet, og gaa efter dem! Jeg har befalet Drengene ikke at røre dig; og bliver du tørstig, da gaa hen til Karrene og drik af det, Drengene øse!
10Da faldt hun paa sit Ansigt og bøiede sig til Jorden og sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øine, saa du tager dig af mig, endog jeg er en Fremmed?
11Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig fortalt altsammen, hvad du har gjort imod din Svigermoder efter din Mands Død, at du forlod din Fader og din Moder og dit Fødeland og gik til et Folk, som du før ikke kjendte.
12Herren gjengjælde din Gjerning, og din Løn vorde fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!
13Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, siden du har trøstet mig og talt venlig til din Tjenestepige, endog jeg ikke er som en af dine Tjenestepiger.
14Og Boas sagde til hende ved Spisetid: Kom herhid og æd af Brødet og dyp dit Stykke i Eddiken! Og hun satte sig ved Siden af Høstfolkene, og han rakte hende ristet Korn, og hun aad og blev mæt og fik tilovers.
15Derpaa stod hun op for at sanke; og Boas bød sine unge Karle og sagde: Ogsaa mellem Kornbaandene kan hun sanke, og I skulle ikke gjøre hende Fortræd;
16I skulle endog trække Aks ud af Kornbaandene til hende og lade dem ligge, saa hun kan opsanke dem, og I skulle skjænde paa hende.
17Hun sankede da paa Marken indtil Aftenen, og hun bankede ud, hvad hun havde sanket, og det var omtrent en Efa Byg.
18Og hun tog det op og kom til Staden, og hendes Svigermoder saa det, hun havde sanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde tilovers, efterat hun var bleven mæt.
19Da sagde hendes Svigermoder til hende: Hvor har du sanket idag, og hvor har du arbeidet? Velsignet være han, som tog sig af dig! Og hun fortalte sin Svigermoder, hos hvem hun havde arbeidet, og sagde: Den Mand, hos hvem jeg har arbeidet idag, heder Boas.
20Og No’omi sagde til sin Svigerdatter: Velsignet være han af Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de Levende og mod de Døde! Og No’omi sagde til hende: Den Mand er en Nærbeslægtet af os; han er en af vore Løsere.
21Og Rut, Moabitinden, sagde: Han sagde ogsaa til mig: DU skal holde dig til mine FOlk, indtil de ere færdige med hele min Høst.
22Og No’omi sagde til Rut, sin Svigerdatter: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans Piger, forat man ikke skal handle ilde med dig paa en anden Mark.
23Saa holdt hun sig da til Boas’s Piger for at sanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende. Og hun blev hos sin Svigermoder.