The Bible Software
Første Samuelsbok · Bibelen (1891)

Første Samuelsbok 4

1O G Boas gik op til Porten og satte sig der, og se, den Løser, som Boas havde talt om, gik forbi, og han sagde: Kom hid, sæt dig her, min Ven! Og han kom hen og satte sig.

2Og han tog ti Mænd af Stadens Ældste og sagde: Sætter eder her! Og de satte sig.

3Derpaa sagde han til Løseren: Det Markstykke, som tilhørte vor Broder ELimelek, har No’omi solgt, hun, som er kommen tilbage fra Moabs Land.

4Og jeg har tænkt: jeg vil kundgjøre for dit Øre og sige: Kjøb det i Overvær af Indbyggerne og mit Folks Ældste! Vil du løse det, saa løs det, men hvis ikke, saa giv mig det tilkjende, forat jeg kan vide det! Thi der er Ingen uden dig til at løse det, og efter dig kommer jeg. Og han sagde: Jeg vil løse det.

5Og Boas sagde: Paa den Dag, du kjøber Marken af No’omis Haand, kjøber du den ogsaa af Moabitinden Rut, den Afdødes Hustru, for at opreise den Afdødes Navn paa hans Arvelod.

6Da sagde Løseren: Jeg kan ikke løse den til mig, forat jeg ikke skal ødelægge min egen Arvelod; løs du til dig, hvad jeg skulde løse, thi jeg kan ikke løse det.

7Og det var fordum Skik i Israel ved Løsning og Bytten til Stadfæstelse af enhver Sag, at den Ene drog sin Sko af og gav den til den Anden, og dette var Bevidnelsen i Israel.

8Løseren sagde da til Boas: Kjøb du det! Og han drog sin Sko af.

9Da sagde Boas til de Ældste og alt Folket: I ere idag Vidner paa, at jeg har kjøbt Alt, hved der tilhørte Elimelek, og Alt, hvad der tilhørte Kiljon og Mahlon, af No’omis Haand.

10Ogsaa Moabitinden Rut, Mahlons Hustru, har jeg erhvervet mig til Hustru for at opreise den Afdødes Navn paa hans Arvelod, saa den afdødes Navn ikke vorder udryddet af hans Brødres Midte og af hans Steds Port; derpaa ere I Vidner idag.

11Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: Ja, vi ere Vidner. Herren gjøre den Kvinde, som kommer i dit Hus, som Rachel og som Lea, der begge byggede Israels Hus, og gid du maa komme til Velmagt i Efrata og faa en navnkundig Søn i Betlehem!

12Og dit Hus vorde som Perez’s Hus, hvem Tamar fødte Juda, ved den Afkom, som Herren vil give dig af denne unge Kvinde!

13Saa tog Boas Rut, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende at blive frugtsommelig, og hun fødte en Søn.

14Da sagde Kvinderne til No’omi: Lovet være Herren, som ikke lod dig fattes en Løser idag, og han vorde navnkundig i Israel!

15Og han skal vorde din Sjæls Vederkvæger og din Alderdoms Forsørger; thi din Svigerdatter, som elsker dig, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.

16Og No’omi tog Barnet og lagde ham paa sit Skjød, og hun blev hans Fostermoder.

17Og Naboerskerne gave ham Navn og sagde: En Søn er født No’omi. Og de kaldte hans Navn Obed; han var Fader til Isaj, Davids Fader.

18Og dette er Perez’s Slægter: Perez avlede Hezron,

19og Hezron avlede Ram, og Ram avlede Amminadab,

20og Amminadab avlede Nahson, og Nahson avlede Salma,

21og Salmon avlede Boas, og Boas avlede Obed,

22og Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.

← Første Samuelsbok 3Read In The App, Free →1 Samuel 1 →

Study Første Samuelsbok 4

KJVMatthew HenryJamieson-Fausset-BrownAdam ClarkeJohn WesleyJohn CalvinKeil and DelitzschScofieldFamily Bible NotesGeneva Bible Notes (1599)Reina-Valera (Español)Bíblia Portuguesa MundialLuther Bibel (Deutsch)Bible Louis Segond (Français)

All Chapters

1234