Første Samuelsbok 3
1O G No’omi, hendes Svigermoder, sagde til hende: Min Datter! Skulde jeg ikke søge dig et Hvilested, forat det kan gaa dig vel?
2Og nu, er ikke Boas vor Kjending, han, hvis Piger du har været hos? Se, han kaster inat sit Byg paa Tærskepladsen.
3Nu skal du tvæte dig og salve dig og tage dine Klæder paa og gaa ned til Tærskepladsen; giv dig ikke tilkjende for Manden, førend han er færdig med at æde og drikke!
4Naar han saa lægger sig, skal du mærke dig Stedet, hvor han lægger sig, og du skal gaa hen og slaa Dækket op ved hans Fødder og lægge dig; saa skal han give dig tilkjende, hvad du skal gjøre.
5Og hun sagde til hende: Alt, hvad du siger, skal jeg gjøre.
6Og hun gik ned til Tærskepladsen og gjorde aldeles, som hendes Svigermoder havde befalet hende.
7Og Boas aad og drak, og han var vel tilmode, og han gik hen for at lægge sig ved Enden af Korndyngen; da kom hun sagte hen og slog Dækket op ved hans Fødder og lagde sig.
8Og det skedes ved Midnat, da blev Manden forskrækket, og han bøiedes sig frem, og se, en Kvinde laa ved hans Fødder.
9Og han sagde: Hvem er du? Og hun sagde: Jeg er Rut, din Tjenerinde, og du vil udbrede dit Dække over din Tjenerinde; thi du er Løser.
10Og hans sagde: Velsignet være du af Herren, min Datter! Du han nu lagt en større Kjærlighed for Dagen, end før, ved ikke at gaa efter de unge Karle, hverken fattige eller rige.
11Og nu, min Datter, frygt ikke! Alt, hvad du siger, vil jeg gjøre mod dig; thi hele Folket i mi Stad ved, at du er en brav Kvinde.
12Og nu, ja i Sandhed, jeg er visselig Løser; dog er der ogsaa en nærmere Løser, end jeg
13Bliv nu Natten over, og imorgen tidlig, — vil han da løse dig, godt, saa løse han dig! Men har han ikke Lyst til at løse dig, saa løser jeg dig, saa sandt Heren lever! Bliv liggende indtil Morgenstunden!
14Hun blev da liggende ved hans Fødder indtil Morgenen; da stod hun op, førend En kunde kjende den Anden. Og han sagde: Det maa ikke blive bekjendt at Kvinden er kommen til Tærskepladsen.
15Og han sagde: Giv hid den Kaabe, du har paa, og hold i den! Og hun holdt i den, og han maalte seks Maal byg og lagde det paa hende: derpaa gik hun ind til Byen.
16Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: Hvorledes er det gaaet dig, min Datter? Og hun fortalte hende Alt, hvad Manden havde gjort mod hender.
17Og hun sagde: Disse seks Maal Byg gav han mig; thi han sagde: Du maa ikke komme tomhændet til din Svigermoder.
18Men hun sagde: Hold dig nu i Ro, min Datter, indtil du faar vide, hvorledes Sagden vil falde ud! THi den Mand hviler ikke, førend han idag faar bragt Sagen til Ende.