Sakarjas bok 11
1Oplad, Libanon, dine Porte, forat Ild kan fortære dine Cedere!
2Hyl, Cypres, fordi Cederen er falden, fordi de herlige Træer ere ødelagte! Hyler, I Basans Ege, fordi den utilgjængelige Skov er nedstyrtet!
3Høit lyder Hyrdernes Hylen, fordi deres Herlighed er ødelagt; høit lyder unge Løvers Brøl, fordi Jordans Stolthed er ødelagt.
4Saa sagde Herren, min Gud: Røgt Slagtefaarene!
5Deres Kjøbere dræbe dem uden at bøde derfor, og deres Sælgere sige: Lovet være Herren! nu bliver jeg rig; og deres Hyrder spare dem ikke.
6Thi jeg vil ikke mere spare Landets Indbyggere, siger Herren; men se, jeg vil overgive Menneskene, den Ene i den Andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle sønderslaa Landet, og jeg vil ikke redde af deres Haand.
7Og jeg røgtede Slagtefaarene, ogsaa de elendigste af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg Liflighed, den anden kaldte jeg Baand, og jeg røgtede Faarene,
8og jeg gjorde de tre Hyrder til Intet i een Maaned. Og min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl væmmedes ogsaa ved mig,
9og jeg sagde: Jeg vil ikke røgte eder; hvad der er nær ved at dø, faar dø, og hvad der er nær ved at blive tilintetgjort, faar blive tilintetgjort, faar blive tilintetgjort, og de, der bliver tilovers, daa fortære hverandres Kjød.
10Og jeg tog min Stav Liflighed og sænderbrød den for at gjøre min Pakt til Intet, som jeg havde sluttet med alle Folkene.
11Og den blev gjort til Intet paa den Dag; og saaledes skjønte de elendigste af Faarene, de, som gave Agt paa mig, at det var Herrens Ord.
12Og jeg sagde til dem: Er det godt i eders Øine, saa giver mig min Løn, men hvis ikke, saa lader det være! Og de afveiede min Løn, treti Sølvpenge.
13Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! Og jeg tog de treti Sølvpenge og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.
14Og jeg sønderbrød min anden Stav Baand for at gjøre Broderskabet mellem Juda og Israel til Intet.
15Og Herren sagde til mig: Tag dig atter en Stav, en daarlig Hyrdes Redskab!
16Thi se, jeg opreiser en Hyrde i Landet; de Faar, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det Forvildede skal han ikke opsøge, og hvad der har faaet Skade, skal han ikke læge; hvad der holder sig oppe, skal han ikke fodre, men det Fedes Kjæd skal han æde, og endog deres Klover skal han sønderbryde.
17Ve den daarlige Hyrde, som forlader Faarene! Sverd over hans Arm og over hans høire Øie! Hans Arm skal visne bort, og hans høire Øie skal vorde udslukket.