Sakarjas bok 8
1Disse herlige Forjættelser sigte til og have sin Opfyldelse i Messias’s Komme og Gjerning. O G Herrens, Hærskarernes Guds, Ord kom, saalydende:
2Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Jeg er nidkjær for Zion, saare nidkjær, og med stor Harme er jeg nidkjær for det.
3Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes den trofaste Stad, og Herrens, Hærskarernes Guds, Bjerg det hellige Bjerg.
4Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalemsn Gader, hver med sin Stav i sin Haand for sine Dages Mangfoldigheds Skyld,
5og Stadens Gader skulle fyldes med Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.
6Saa siger Herren, Hærskarerens Gud: Naar det vil være underligt for ders Øine, som ere blevne tilovers af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt i mine Øine? siger Herren, Hærskarernes Gud.
7Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Se, jeg frelser mit Folk fra Solopgangs Land og fra Solnedgangs Land,
8og jeg lader dem komme, og de skulle bo midt i Jeruslame, og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.
9Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Eders Hænder være stærke I, som i disse Dage høre disse Ord af de Profeters Mund, som vare paa den Dag, da Herrens, Hærskarernes Guds, Hus, Templet, blev grundlagt, forat det skulde bygges!
10Thi før de Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den ind, var der ingen Fred for Fienden, og jeg slap alle Mennesker løs, det ene mod det andet.
11Men nu vil jeg ikke være som i de forrige Dage mod dem, der ere blevne tilovers af dette Folk, siger Herren, Hærskarernes Gud;
12men der skal være Sæd, som fredes: Vinstokken skal give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og Himlene skulle give sin Dug, og jeg vil lade dem, dere ere blevne tilovers af dette Folk, arve alt dette.
13Og det skal ske, ligesom I, Judas Hus og Israels Hus, have været en Forbandelse blandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke! Eders Hænder være stærke!
14Thi saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Ligesom jeg foresatte mig at gjøre eder Ondt, da eders Fædre vakte min Vrede, siger Herren, Hærskarernes Gud, og jeg ikke angrede det,
15saaledes har jeg igjen i disse Dage foresat mig at gjøre vei imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!
16Disse ere de Ting, I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer ret Dom og Freds Dom eders Porte,
17og optænker ikke Ondt i eders Hjerte, den Ene mod den Anden, og elsker ikke falsk Ed! Thi alt dette hader jeg, siger Herren.
18Og Herrens, Hærskarernes Guds, Ord kom til mig, saalydende:
19Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Fasten i den gjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den Syvende og Fasten i den tiende Maaned skal vorde Judas Hus til Fryd og Glæde og til glade Høitider. Men elsker Sanheden og Freden!
20Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere.
21Og Indbyggerne af den ene Stad skulle gaa hen til den anden og sige: Lader os gaa hen for at bønfalde Herren og for at søge Herren, Hærskarernes Gud! Jeg vil gaa, ogsaa jeg.
22Og mange Folkeslag og talrige Hedningefolk skulle komme for at søge Herren, Hærskarernes Gud, i Jerusalem og for at bønfalde Herren.
23Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: I de Dage skal det ske, at ti Mænd af alle Hedningefolkenes Tungemaal skulle gribe fat i en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaa med eder; thi vi have hørt: Gud er med eder.