Sakarjas bok 6
1O G jeg løftede atter min Øine op og saa, og se, fire Vogne gik ud imellem to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.
2For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn var der sorte Heste,
3og for den tredje Vogn var der hvide Heste, og for den fjerde Vogn spættede, stærke Heste.
4Og jeg tog tilorde og sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad er dette, min Herre?
5Og Engelen svarede og sagde til mig: Dette er Himmelens fire Vinde, som gaa ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
6Vognen med de sorte Heste for gik ud mod Nordens Land, og de hvide gik ud efter dem, og de spættede gik ud mod Søndens Land.
7Og de stærkeste gik ud, og de begjærede at gaa for at drage omkring paa Jorden, og han sagde: Gaar, drager omrking paa Jorden! Og de droge omkring paa Jorden.
8Og han raabte høit paa mig og talte med mig saaledes: Se, de, som gaa ud mod Nordens Land, de stille min Vrede paa Nordens Land.
9Og Herrens Ord kom til mig, saalydende:
10Modtag af de Bortførte, af Heldaj, Af Tobia og af Jedaja, — gaa du selv paa den samme Dag, gaa ind i Josias’s, Zefanias’s Søns, Hus, hvorhen de ere komne fra Babel,
11og modtag af dem Sølv og Guld og gjør Kroner og sæt dem paa Josvas, Jehozadaks Søns, Yppersteprestens, Hoved!
12Og sig til ham: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Se en Mand, Spire er hans Navn, og fra sit Sted skal han spire frem, og han skal bygge Herrens Tempel.
13Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Herlighedog sidde og herske paa sin Kongetrone, og hans kal være PRest paa sin Trone, og Freds Raad skal der være mellem dem begge.
14Og Kronerne skulle være for Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Zefanias’s Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.
15Og fjernt Boende skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle kjende, at Herren, Hærskarernes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal ske, naar I høre paa Herrens, eders Guds, Røst.