Sakarjas bok 9
1Herrens Ords Udsagn kommer over Hadraks Land, og over Damaskus skal det blive (thi Herren har Øie med Menneskene og med alle Israels Stammer),
2ogsaa over Hamat, som grænser dertil, over Tyrus og Sidon; thi det er saare viist.
3Og Tyrus byggede sig en Fæstning, og det opdyngede Sølv som Støv og fint Guld som Skarn paa Gaderne.
4Se, herren skal give Fremmede det til Eie og slaa dets Vold ned i Havet, og selv skal det fortæres af Ild.
5Askalon ser det og frygter, ligesaa Gasa, og det bæver saare, ligesaa Ekron, fordi dets Haab er blevet tilskamme, og Konge skal forsvinde fra Gasa, og i Askalon skal Ingen bo.
6Og fremmed Pak skal bo i Asdod, og jeg vil udrydde Filisternes Stolthed,
7og jeg vil borttage deres Bold af deres Mund og deres Vederstyggeligheder imellem deres Tænder; ogsaa de skulle levnes for vor Gud, og de skulle være som Fyrster i Juda, og Ekron som en Jebusit.
8Og jeg vil slaa Leir for mit Hus mod hver Krigshær, mod den, der rykker frem, og mod den, der vender tilbage, og ikke skal nogen Trænger mere komme over dem; thi nu ser jeg med mine Øine.
9Fryd dig saare, Zions Datter! Raab høit, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig, retfærdig er han og fuld af Frelse, fattig og ridende paa et Asen, paa Asenindens unge Fole.
10Og jeg vil udrydde Vogne af Efra’im og Heste af Jerusalem, og Krigsbue skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra Hav til Hav og fra Floden indtil Jordens Ender.
11Ogsaa du — for din Pakts Blods Skyld vil jeg løslade dine Fangne af en Brønd, hvori der intet Vand er.
12Vender tilbage til Fæstningen, I Bundne med Haab! Ogsaa idag forkynder jeg: Dobbelt vil jeg give dig igjen.
13Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger Efra’im paa Buen og opvækker dine Sønner, Zion, mod dine Sønner, Grækenland, og jeg gjør dig lig en vældig Krigsmands Sverd.
14Og Herren skal lade sig se over dem, og hans Pil skal fare ud som Lynet, og den Herre Herre skal støde i Basunen og fare frem i Søndens Storme.
15Herren, Hærskarernes Gud, skal skjerme over dem, og de skulle æde og træde over dem, og de skulle æde og træde Slyngestene under Fødder og drikke og larme som af Vin; og de skulle fyldes som Offerskaalen, som Alterets Hjørner.
16Og Herren, deres Gud, skal frelse dem paa den Dag, frelse sit Folk som en Hjord; thi de ere Kronestene, som funkle paa hans Land;
17thi hvor stor er dog dets Godhed, og hvor stor dets Skjønhed! Korn skal bringe Ynglinger og Most Jomfruer til at blomstre frem.