Høysangen 2
1Jeg er Sarons Blomst, Dalens Lilje.
2Som en Lilje blandt Tornene, saa er min Veninde blandt Døtrene.
3Som et Æbletre blandt Skovens Træer, saa er min Elskede blandt Sønnerne; i hans Skygge lyster det mig at sidde, og hans Frugt er sød for min Gane.
4Han har ført mig til Vinhuset, og hans Banner over mig er Kjærlighed.
5Styrker mig med Druekager, kvæger mig med Æbler! Thi jeg er syg af Kjærlighed.
6Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans Høire favner mig.
7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre, ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken: Vækker ei og opvækker ei Kjærligheden, førend den slev begjærer det!
8Min Elskedes Røst! Se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.
9Min Elskede ligner en Raa eller en ung Hjort; se, der staar han bag vor Væg, kigende ind gjennom Vinduerne, skimtende frem gjennem Gitteret.
10Min Elskede tager tilorde og siger til mig: Stat op, min Veninde, min Deilige, og kom!
11Thi se! Vinteren er forgangen, Regnet er forbi, er borte,
12Blomsterne komme tilsyne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst har ladet sig høre i vort Land,
13Figentræet krydrer sine Figener, og Vinrankernes Blomster dufte. Stat op, kom, min Veninde, min Deilige, saa kom dog!
14Min Due i Klippens Rifter, i Fjeldtindens Ly! Lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! Thi din Røst er sød, og din Skikkelse yndig.
15Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene! Vore Vingaarde staa jo i Blomst.
16Min Elskede er min og jeg er hans, som vogter sin Hjord blandt Liljerne.
17Inden Dagen bliver sval og Skyggerne fly, vend om og lign, min Elskede, en Raa eller en ung Hjort paa de kløftede Bjerge!