Høysangen 7
1Hvor yndige ere dine Trin i Skoene, du Ædelbaarne! Dine Lænders Rundinger ere som Smykker, et Verk af Kunstnerhaand.
2Din Navle er lig et rundt Bæger; gid det aldrig maa fattes Krydervin! Dit Liv er som en Hvededynge, omgjærdet med Liljer.
3Dine to Bryster ere ligesom to Raakalve, en Raaes Tvillinger.
4Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øine som Vanddammene i Hesbon ed Batrabbims Port, din Næse som Libabnons Taarn, der skuer hen imod Damaskus.
5Dit Hoved paa dig er som karmel, og dit Hoveds bølgende Haar som Purpur; Kongen er fangen i Lokkerne.
6Hvor deilig er du, og hvor liflig er du, o Kjærlighed, i Vellyst!
7Denne din ranke Vækst ligner et Palmetræ, og dine Bryster Vindruer.
8Jeg siger: Jeg vil stige op i Palmetræet, tage fat i dets Grene, og dine Bryster være som Vinrankens Druer, og din Næses Duft som Æblernes,
9og din Gane som den gode Vin! — Den, der gaar glat ned for min Elskede, der bringer Sovendes Læber til at tale.
10Jeg er min Elskedes, og til mig er hans Attraa.
11Kom, min Elskede! Lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne!
12Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinranken haar faat Skud, om Blomsterne ere udsprungne, om Granattræerne blomstre! Der vil jeg skjenke dig min Kjærlighed.
13Alrunerne dufte, og over vore Døre ere alle Slags kostelige Frugter, baade nye og gamle. Min Elskede! Jeg har gjemt dem til dig.