Høysangen 1
1Høisangen, som er af Solomo
2Han kysse mig med Kys af sin Mund! Thi din Kjærlighed er bedre end Vin.
3Dine Salvers Lugt er liflig, dit Navn er en udgydt Salve; derfor elske Jomfruer dig.
4Dag mig! Efter dig ville vi løbe. Kongen har ført mig ind i sine Kamre; vi ville fryde og glæde os i dig, vi ville prise din Kjærlighed mere end Vin; oprigtig elske de dig.
5Sort er jeg, dog yndig, I Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salomos Telttepper.
6Ser ikke paa mig, at jeg er saa sort, at Solen har brændt mig! Min Moders Sønner bleve vrede paa mig, de satte mig til at vogte Vingaardene; min egen Vingaard har jeg ikke vogtet.
7Fortæl mig dog, du, som min Sjæl elsker: Hvor vogter du Hjorden? Hvor lader du den hvile om Middagen? Thi hvorfor skal jeg være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde?
8Ved du det ikke, du deiligste blandt Kvinder, saa gak ud i Faarenes Spor og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9Med Gangerne for Faraos Vogne ligner jeg dig, men Venind!
10Yndige ere dine Kinder mellem Kjæderne, din Hals i Perleraderne.
11Guldkjæder vile vi gjøre dig med Sølvprikker i.
12Saalænge Kongen var ved sit Bord, gav min Nardus sin Lugt.
13Min Elskede er mig en Myrrakugle, som hviler mellem mine Bryster.
14Min Elskede er mig en Cyperdrue i En-Gedis Vingaarde.
15Se, du er deilig, min Veninde, se, du er deilig; dine Øine ere Duer.
16Se, du er skjøn, min Elskede, og liflig, og vort Leie er grønt;
17Cedere ere vore Huses Bjælker, Cypresser vort tavlede Loft.