The Bible Software
Høysangen · Bibelen (1891)

Høysangen 5

1Jeg er kommen til min Have, min Søster, min Brud! Jeg har plukket min Myrra tilligemed min Balsam, jeg har ædt min Honning tilligemed min Druehnning, jeg har drukket min Vin tilligemed min Melk; æder, Venner, drikker og bliver drukne, mine Elskede!

2Jeg sover, men mit Hjerte vaager; da lyder min Elskedes Røst, der banker paa: Luk op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fromme! Thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

3[Jeg sagde:] Jeg har afført mig min Kjortel, hvorledes skulde jeg iføre mig den? Jeg har tvættet mine Fødder, hvorledes skulde jeg smudse dem til?

4Min Elskede rakte sin Haand ind gjennem Lugen, og mit Indre blev heftig bevæget for hans Skyld.

5Jeg stod op for at lukke op for min Elskede, og mine Hænder dryppede af Myrra, og mine Fingre af flydende Myrra paa Laasens Haandtag.

6Jeg lukkede op for min Elskede, men min Elskede var vendt om, var gaaet bort; min Sjæl var ude af sig selv, da han talte; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke; jeg raabte paa ham, men han svarede mig ikke.

7Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, saarede mig; de toge mit Slør fra mig, Vægterne paa Murene.

8Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! Om I finde min Elskede, hvad skulle I fortælle ham? — At jeg er syg af Kjærlighed.

9Hvad er din Elskede fremfor en anden Elsket, du deiligste blandt Kvinderne, hvad er din Elskede fremfor en anden Elsket, at du saaledes besværger os?

10Min Elskede er hvid og rød, udmærket fremfor Titusinde.

11Hans Hoved er som det fineste Guld; hans Lokker bølge ned, sorte som Ravnen.

12Hans Øine ere som Duer ved Vandbække; de bade sig i Melk, sidde i sin Indfatning.

13Hans Kinder ere som et Balsambed, som Taarne af Kryderurter; hans Læber ere som Liljer, de dryppe af flydende Myrra.

14Hans Hænder ere Guldringe, fyldte med Chrysoliter, hans Liv et Elfenbens Kunstverk, besat med Safirer.

15Hans Ben ere Marmorstøtter, grundfæstede paa Fodstykker af fineste Guld; hans Skikkelse er som Libanon, udsøgt som Cedrene.

16Hans Gane er idel Sødme, og hele hans Væsen er Liflighed; dette er min Elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!

← Høysangen 4Read In The App, Free →Høysangen 6 →

Study Høysangen 5

KJVMatthew HenryJamieson-Fausset-BrownAdam ClarkeJohn WesleyJohn CalvinKeil and DelitzschScofieldFamily Bible NotesGeneva Bible Notes (1599)Reina-Valera (Español)Bíblia Portuguesa MundialLuther Bibel (Deutsch)Bible Louis Segond (Français)

All Chapters

12345678