Høysangen 4
1S E, du er deilig, min Veninde, se, du er deilig. Dine Øine ere Duer bag dit Slør; dir Haar er som en Hjord af Gjeder, som leire sig nedad Gileads Bjerg.
2Dine Tænder ere som en Hjord af klippede Faar, der stige op af Badet, der allesammen føde Tvillinger, og intet iblandt dem er uden Lam.
3Dine Læber ere som en Skarlagensnor, og din Mund er yndig; som et Stykke af et Granatæble er din Tinding bag dit Slør.
4Din Hals er som Davids Taarn, bygget til at hænge Sverd paa; tusinde Skjolde hænge paa det, alle de Vældiges Skjolde.
5Dine to Bryster ere ligesom to Raakalve, en Raaes Tvillinger, som græsse blandt Liljerne.
6Naar Dagen bliver sval og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakhøien.
7Du er aldeles deilig, min Veninde, og der er intet Lyde paa dig.
8Med mig fra Libanon, min Brud, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ud fra AManas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parderes Bjerge.
9Du har indtaget mit Hjerte, min Søster, min Brud! Du har indtaget mit Hjerte med et Blik af dine Øine, med en af Kjæderne om din Hals.
10Hvor liflig er din Kjærlighed, min Søster, min Brud! Hvor meget bedre er din Kjærlighed end Vin, og dine Salvers Duft end alle vellugtende Urter!
11Af Honning dryppe dine Læber, min Brud! Honning og Melk er der under din Tunge, og Duften af dine Klæder er som Duften af Libanon.
12En tillukket Have er min Søster, min Brud, et tillukket Væld, en forseglet Kilde.
13Dine Skud ere en Lysthave af Granatæbletræer med den kostelige Frugt, Cyperbuske med Narder,
14Nardus og Safran, Kalmus og Kanel med allehaande Viraktræer, Myrra og Aloetræer samt alle de bedste vellugtende Urter,
15en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon.
16Vaagn op, Nordenveir, og kom, Søndenveir! Blæs gjennem min Have, forat dens Duft maa udstrømme! Min Elskede komme til sin Have og æde sin kostelige Frugt!