Forkynneren 10
1Døde Fluer bringe Salvelaveres Salve til at stinke og gjære; lidt Daarskab fordærver en Mand, som rager frem ved Visdom, ved Ære.
2Den Vises Hjerte er rettet mod hans Høire, men Daarens Hjerte mod hans Venstre.
3Ogsaa paa Veien, naar Daaren vandrer, fattes ham hans Hjerte, og han fortæller Enhver, at han er en Daare.
4Reiser Herskerens Vrede sig imod dig, saa forlad ikke din Plads! Thi Rolighed holder store Synder nede.
5Der er et Onde, jeg har seet under Solen som et Misgreb, der udgaar fra Magthaverens Aasyn:
6Daarskaben er sat paa de store Høider, medens Rige sidde i det Lave.
7Jeg har seet Tjenere paa Heste og Fyrster ligesom Tjenere gaa tilfods.
8Den, som graver en Grav, kan falde i den, og den, som river et Gjærde ned, ham kan en Slange bide.
9Den, som opbryder Stene, kan volde sig Smerte ved dem; den som kløver Træstykker, kan komme i Fare ved dem.
10Naar Jernet er blevet sløvt, og han ikke har hvæsset Eggen, saa maa han bruge des større Kraft; men Visdom har den Fordel, at den gjør en Ting rettelig.
11Naar Slangen bider uden Besværgelse, saa har Tungens Eier ingen Nytte af den.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men Daarens Læber opsluge ham selv.
13Begyndelsen af hans Munds Ord er Daarskab, og Enden paa hans Munds Tale er slem Galskab.
14Og Daaren taler mange Ord; og Mennesket ved dog ikke, hvad der skal ske, og hvo kundgjør ham, hvad der skal ske efter ham?
15Daarens Møie trætter ham, fordi han ikke ved Vei til Byen.
16Ve dig, Land, hvis Konge er en Dreng, og hvis Fyrster æde tidlig om Morgenen!
17Held dig, Land, hvis Konge er en Ædelbaaren, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Fylderi!
18Ved Ladhed synke Bjælkerne sammen, og hænger man med Hænderne, saa drypper det ned i Huset.
19Til Forlystelse holde de Maaltid, og Vin fryder Livet, og Pengene skaffe det altsammen.
20End ikke i din Tanke maa du bande Kongen, og end ikke i dit Sengkammer maa du bande den Rige; thi Himmelens Fugl fører Røsten afsted, og den Bevingede kundgjør Ordet.