Forkynneren 7
1Bedere er et godt Navn end god Olje, og bedre Dødsdagen end Fødselsdagen.
2Bedre er det at gaa til Sorrigs Hus end at gaa til Gjæstebuds Hus, fordi hint er hvert Menneskes Ende, og den Levende lægger sig det paa Hjerte.
3Bedre er Græmmelse end Latter; thi medens Ansigtet ser ilde ud, staar det vel til med Hjertet.
4Vises Hjerte er i Sorgens Hus, men Daarers Hjerte i Glædens Hus.
5Bedre er det at høre Skjænd af en Viis, end at En hører Sang af Daarer;
6thi som Tornenes Spragen under Gryden, saa er Daarens Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7Thi Undertrykkelse gjør den Vise til Daare, og Gave fordærver Hjertet.
8Bedre er en Tings Ende end dens Begyndelse, bedre langmodig end hovmodig,
9Vær ikke hastig i din Aand til at vredes; thi Vrede hviler i Daarers Barm.
10Sig ikke: Hvoraf kommer det, at de forrige Dage vare bedre end disse? Thi ikke af Visdom spørger du derom.
11Visdom er jævngod med Arvegods, ja end ypperligere for dem, der se Solen;
12thi at være i Visdoms Skygge er som at være i Penges Skygge, og Kundskabs Fortrin er, at Visdommen holder sin Eier ilive.
13Se Guds Gjerning! Thi hvo kan gjøre ret, hvad han har gjort kroget?
14Paa en god Dag være du ved godt Mod, og paa en ond Dag betænke du, at Gud har gjort ogsaa denne ved Siden af hin, forat Mennesket ikke skal finde Noget efter sig.
15Alt dette har jeg seet i min Forfængeligheds Dage: Der er en Retfærdig, som om kommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16Vær ikke altfor retfærdig, og te dig ikke overvættes viis! Hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17Vær ikke altfor ugudelig, og vær ikke en Daare! Hvorfor vil du dø i Utide?
18Det er godt, at du holder fast ved det Ene, men heller ikke fra det Andet skal du holde din Haand; thi den, som frygter Gud, undgaar det altsammen.
19Visdommen giver den Vise mere Styrke, end ti Vældige, som ere i en Stad;
20thi der gives ikke et retfærdigt Menneske paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
21Læg heller ikke alle de Ord, man taler, paa Hjerte, forat du ikke skal høre din Tjener bande dig!
22Thi dit Hjerte ved ogsaa om mange Gange, da ogsaa du har bandet Andre.
23Alt dette har jeg forsøgt med Visdom; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den er langt borte fra mig.
24Hvad der er langt borte og dybt, dybt, — hvo kan finde det?
25Jeg vendte mig med met Hjerte til at erkjende og til at granske og søge Visdom og Klogskab og til at erkjende Ugudelighed som Daarskab og Daarskaben som idel Galskab.
26Og jeg fandt Noget, som er bitrere end Døden, den Kvinde, hvis Hjerte er Garn og Snarer, hvis Hænder ere Lænker; den, som tækkes Gud, undkommer fra hende, men Synderem bliver fanget af hende.
27Se, dette fandt jeg, siger Prædikeren, idet jeg lagde det Ene til det Andet for at finde Klogskab.
28Hvad min Sjæl ydermere har søgt, og hvad jeg ikke har fundet, det er: Een Mand iblandt Tusinde fandt jeg, men en Kvinde har jeg blandt alle disse ikke fundet.
29Se, alene dette har jeg fundet, at Gud har gjort Mennesket ret, men de søge mange Kunster.