Johannes’ åpenbaring 10
1O G jeg saa en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.
2Og han havde i sin Haand en liden aabnet Bog, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
3Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og da han havde raabt, talte de syv Tordener sine Røster.
4Og da de syv Tordener havde talt sine Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, men nedskriv det ikke!
5Og Engelen, som jeg saa staa paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen
6og svor ved ham, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad deri er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal være nogen Tid:
7men i de Dage, da den syvende Engels Røst høres, naar han skal basune, skal Guds Hemmelighed fuldkommes, ligesom han har forkyndt sine Tjenere, Profeterns.
8Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gak hen, tag den lille aabne Bok i Engelens Haand, der staar paa Havet og paa Jorden!
9Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: Giv mig den lille Bog! Og han sagde til mig: Tag og æd den! Og den skal smerte i din Bug, men i din Mund skal den være sød som Honning.
10Og jeg tog den lille Bog af Engelens Haand og aad den, og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde ædt den, følte jeg Smerte i min Bug.
11Og han sagde til mig: Det bør dig atter at profetere om Folk og Slægter og Tungemaal og mange Konger.