Johannes’ åpenbaring 16
1O G jeg hørte en høi Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaar hen og udøser Guds Vredes Skaaler paa Jorden!
2Og den første gik hen og udøste sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets mærke, og som tilbade dets Billede.
3Og en anden Engel udøste sin Skaal i Havet; og der blev Blod som af en Død, og hver levende Sjæl i Havet døde.
4Og den tredje Engel udøste sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og der blev Blod.
5Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du har dømt denne Dom.
6Thi de have udøst Helliges og Profetes Blod, og Blod har du givet dem at drikke; thi de ere det værd.
7Og jeg hørte en anden Engel fra Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige, dine Domme ere sande og retfærdige.
8Og den fjerde Engel udøste sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild.
9Og Menneske brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager, og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
10Og den femte Engel udøste sin Skaal pa Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede sine Tunger af Pine, {{vers|16|11} og de bespottede Himmelens Gud for sine Piner og for sine Bylder, og de omvendte sig ikke fra sine Gjerninger.
12Og den sjette Engel udøste sin Skaal i den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, forat Veiens kulde beredes for Kongerne fra Østen.
13Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udkom tre urene Aander, som lignede Padder.
14Thi de ere Djævlenes Aander, som gjøre Tegn, og de gaa ud til Jordens, ja hele Jorderigets Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hun store Dag.
15Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, forat han ikke skal gaa nøgen, og de skulle se hans Skam.
16Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmageddon.
17Og den syvende Engel udøste sin Skaal i Luften; og en høi Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Tronen, og sagde: Det er skeet!
18Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke har været fra den Tid, Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv, saa stort.
19Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkenes Stæder faldt, og det store Babylon blev ihukommet for Gud til at give hende Bægeret med hans strenge Vredes Vin.
20Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne.
21Og en stor Hagel, ventnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene, og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage; thi dens Plage var meget stor.