Johannes’ åpenbaring 8
1O G da det aabnede det syvende Segl, blev der Taushed i Himmelen omtrent en halv Time.
2O, jeg saa de syv Engle, som staa for Gud, og der blev givet dem syv Basuner.
3Og en anden Engel kom og stod ved Alteret, og han havde et Guld-Røgelseskar, og der blev givet ham megen Røgelse, forat han for alle de Helliges Bønner skulde ofre den paa det Guldalter, som var foran Tronen.
4Og Røgen af Røgelsen steg for de Helliges Bønner op af Engelens Haand for Gud.
5Og Engelen tog Røgelseskarret og fyldte det med Ilden af Alteret og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.
6Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig færdige til at basune.
7Og den første Engel basunede, og der kom Hagel og Ild, blandet med blod, og blev kastet paa Jorden; og Tredjedelen af Træerne opbrændtes, og alt grønt Græs opbrændtes.
8Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev Blod,
9og Tredjedelen af Skabningerne i Havet, som havde Liv, døde, og Tredjedelen af Skibene blev ødelagt.
10Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Tredjedelen af Floderne og paa Vandkilderne.
11Og Stjernens Navn kaldtes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange Mennesker døde af Vandene, fordi de vare blevne beske.
12Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen blev rammet, og Tredjedelen af Maanen og Tredjedelen af Stjernerne, forat Tredjedelen af dem skulde formørkes, og Tredjedelen af Dagen ikke lyse, og Natten livervis.
13Og jeg saa, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen og sige med høi Røst: Ve, ve, ve dem, som bo paa Jorden, for de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!