Johannes’ åpenbaring 9
1O G den femte Engel basunede, og jeg saa en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen paa Jorden, og den blev Nøglen given til Afgrundens Brønd.
2Og den aabnede Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Rød.
3Og af Røgen udkom der Græshopper paa Jorden, og der blev givet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.
4Og det blev sagt til dem, at de ikke maatte skade græsset paa Jorden, ei heller noget Grønt, ei heller noget Træ, men alene de Mennesker, som ikke havde Guds Segl i sine Pander.
5Og der blev dem givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Maaneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, vaar den stikker et Menneske.
6Og i de samme Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den og begjære at dø, og Døden skal fly fra dem.
7Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder var der som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.
8Og de havde Haar som Kvinders haar, og deres Tænder vare som Løvers
9Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.
10Og de havde Stjerter ligesom Skorpioner, og der var Braadder i deres Stjerter, og deres Magt var til at skade Menneskene i fem Manneder.
11Og de havde en Konge over sig, Afgrundens Engel; hans Navn er paa Hebraisk Abaddon og paa Græsk har han Navnet Apollyon.
12Det første Ve er bortfaret; se, der kommer endnu to Veraab efter dette.
13Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte een Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som stod for Gud,
14og den sagde til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat!
15Og de fire Engle bleve løste, som til Time og Dag og Maaned og Aar vare færdige til at ihjelslaa Tredjedelen af Menneskene.
16Og Tallet paa Rytternes Hær var to Gange titusinde Gange titusinde, og jeg hørte deres Tal.
17Og saaledes saa jeg i Synet Hestene og dem, so sade paa dem; de havde ildrøde og hyacintfarvede og svovelgule Pantsere, og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovel.
18Af disse Tre, af Ilden og Røgen og Svovelen som udgik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslagen.
19Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.
20Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelsagne i disse Plager, omvendte sig ikke fra sine Hænders Gjerninger, saa de ikke tilbade Djævlene og Afguderne, dem af Guld og dem af Sølv og dem af Kobber og dem af Sten og dem af Træ, hvilke hverken kunne se eller høre eller gaa;
21ei heller omvendte de sig fra sine Mordgjerninger eller fra sin Trolddom eller fra sit Horeri eller fra sine Tyverier.