Johannes’ åpenbaring 12
1O G et stort Tegn blev seet i Himmelen. En Kvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af tolv Stjerner,
2og hun var frugtsommelig og raabte, da hun var i Barnsnød og havde haarde Fødselssmerte.
3Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og se, der var en stor ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn paa sine Hoveder syv Kroner.
4Og den Stjert drog Tredjedelen af Himmelens Stjerne med sig og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Kvinden, som skulde føde, forat den, naar hun havde født, kunde opsluge hendes Barn.
5Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med Jernspir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Trone.
6Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted, beredt af Gud, forat de der skulde ernære hende i tusinde to hundrede og sektsi Dage.
7Og der blev en Strid i Himmelen: Mikael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred, og dens Engle.
8Men de kunde ikke seire, ei heller blev deres Sted mere fundet i Himmelen.
9Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører hele Jorderiget; han blev nedstyrtet paa Jorden, og hans ENgle bleve nedstyrtede med ham.
10Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes: thi nedstyrtede er vore Brødres Anklaget, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
11Og de have overvundet ham ved Lammets Blod og ved sit Vidnesbyrds Ord, og de havde hengivet sit Liv til Døden.
12Derfor fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve dem, som beboJorden og Havet! Thi Djævelen er nedstegen til eder, og han har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har en liden Tid.
13Og da Dragen saa, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
14Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, forat hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der, hvor hun faar sin Føde en Tid og to Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
15Og Slangen skjød Vand som en Strøm af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Strømmen.
16Og Jorden kom Kvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
17Og Dragen forbitredes paa Kvinden, og gik bort for at føre Krig mod de Øvrige af hendes Æt, dem, som bevare Guds Bud og have Jesu Christi Vidnesbyrd.