Johannes’ åpenbaring 17
1O G en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde til mig: Kom! Jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder ved de mange Vande,
2med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Vin.
3Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen, og je saa en Kvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt af Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
4Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Urenhed.
5Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed, Babylon, det store, Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
6Og jeg saa Kvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, da jeg saa hende, med en stor Forundring.
7Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig Kvindens Hemmelighed og Dyrets, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8Det Dyr, som du saa, har været og er ikke og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de, som bo paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, skulle forundre sig, naar de se Dyret, som var og ikke er, endog det er.
9Her er det Sind, som har Visdom! De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
10og de ere syv Konger; de fem ere faldne, og den ene er til, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid.
11Og Dyret, som var og ikke er, er selv den ottende og er af de syv og farer bort til Fordærvelse.
12Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Riget, men faa Magt som Konger een Time med Dyret.
13Disse have een mening, og sin Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret.
14Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, thi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, som ere med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.
15Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der, hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal.
16Og de ti Horn, som du saa paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.
17Thi Gud har givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sing og at have eet Sing og at give Dyret sit Rige, indtil Guds Ord ere blevne fyldbyrdede.
18Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.