Johannes’ åpenbaring 4
1Derefter saa jeg, og se, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal ske!
2Og straks blev jeg henrykket i Aanden, og se, en Trone var sat i Himmelen, og En sad paa Tronen.
3Og han, som sad, var at se til som en Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue trindt omkring Tronen, at se til som en Smaragd.
4Og trindt omrking Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne saa jeg fire og tyve Ældste sidde, iførte hvide Klæder, og de havde Guldkroner paa sine Hoveder.
5Og fra Tronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv tændte Lamper brændte foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.
6Og foran Tronen var der som et Glashav, ligt Krystal, og i Tronens Midte og omkring Tronen var der fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.
7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr ligt en Okse, og det tredje Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.
8Og de fire Dyr havde hvert især seks Vinger og vare rundtom og indentil fulde af Øine: og de have ingen Hvile Dag eller Nat, idet de sige: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer.
9Og naar Dyrene give ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i al Evighed, Ære og Pris og Tak,
10da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste sine Kroner ned for Tronen og sige:
11Værdig er du, Herre, til at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du har skabt alle Ting, og ved din Vilje ere de, og bleve de skabte.