Johannes’ åpenbaring 6
1O G jeg saa, at Lammet aabnede et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige som med Tordenrøst: Kom og se!
2Og jeg saa, og se, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue, og der blev givet ham en Krone, og han drog ud seirende og for at seire.
3Og da det aabnede det andet Segl, hørte jeg det andet Dyr sige: Kom og se!
4Og der udgik en anden Hest, som var rød, og ham, so sad paa den, blev det givet at tage Freden fra Jorden, og at de skulde slagte hverandre, og der blev givet ham et stort Sverd.
5Og da det aabnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Dyr sige: Kom og se! Og jeg saa, og se, en sort Hest, og den, der sad paa den, havde en Vegt i sin Haand.
6Og jeg hørte en Røst midt iblandt de fire Dyr, som sagde: En Haandfuld Hvede for en Denarie, og tre Haandfuld Bygg for en Denarie! Men Oljen og Vinen skal du ikke gjøre Skade.
7Og da det aabnede det fjerde Segl, hørte jeg det fjerde Dyrs Røst side: Kom og se!
8Og jeg saa, og se, en bleggul Hest, og den som sad paa den, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham, og der blev givet ham Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslaa med Sverd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
9Og da det aabnede det femte Segl, saa jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
10Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du Hellige og Sanddrue! Hvor længe tøver du med at dømme og at hevne vort Blod paa dem, som bo paa Jorden?
11Og der blev givet dem, hver især, lange hvide Kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil Tallet af deres Medtjenere og deres Brødre, som herefter skulde ihjelslaaes, ligesom de, blev fuldt.
12Og jeg saa, at det aabnede det sjette Segl, og se, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Ilaarsæk, og Maanen blev som Blod.
13Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, ligesom et Figentræ kaster sine umodne Figen ned, naar det rystes af en stærk Vind.
14Og Himmelen veg bort som en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø blev flyttet fra sit Sted.
15Og Jordens Konger og de Store og Krigshøvdingerne og de Rige og de Vældige og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Bjergenes Huler og Klipper
16og sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Tronen, og for Lammets Verde!
17Thi hans Vredes store Dag er kommen, og hvo kan bestaa?