Johannes’ åpenbaring 5
1O G jeg saa i hans høire Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indvendig og udvendig og forseglet med syv Segl.
2Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplukke Bogen og bryde dens Segl?
3Og Ingen i Himmelen eller paa Jorden eller under jorden formaaede at oplukke Bogen eller at se i den.
4Og jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplukke og læse Bogen eller at se i den.
5Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! Se, Løven, som er af Judas Stamme, Davids Rod, har vundet Seier til at oplukke Bogen og bryde dens syv Segl.
6Og jeg saa, og se, midt imellem Tronen og de fire Dyr og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den hele Jord.
7Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Tronen.
8Og da det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, og de havde hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner.
9Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og oplukke dens Segl, fordi du er slagtet og har med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemall og Folk og Slægter,
10og du har gjort os til Konger og Prester for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden.
11Og jeg saa og hørte en Røst af mange Engle omkring Tronen og Dyrene og de Ældste, og deres Tal var titusinde Gange Titusinde og tusinde Gange Tusinde,
12og de sagde med høi Røst; Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Visdom og Styrke og Pris og Ære og Velsignelse.
13Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, og Alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed!
14Og de fire Dyr sagde: Amen. Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som leve i al Evighed.